Onsdag d. 21. december 2016:

Når der afsendes en besked, så kommer boardet med en fejlmeddelelse. Men beskeden går altså fint igennem. nco\\

Erik Scavenius (1877 - 1962)

Chart Attacks udgave af Rene ord for pengene. Hvad er hot, hvad er not, hvad skal man ikke bruge penge på og hvad skal man end ikke bruge båndbredde på. Dette forum er ikke kun begrænset til musik, men også film, spil, restauranter, diskoteker. Kort sagt alt, hvad man kan spare penge på eller anbefale.

Moderator: 3dotz

[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1266: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable
Message
Author
odder
Bæver Bekæmper
Posts: 1849
Joined: 03 Dec 2004, 16:11
Location: Ja det var egentligt et godt spørgsmål
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1266: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Erik Scavenius (1877 - 1962)

#1 Postby odder » 12 Mar 2008, 11:53

Ja nu vi er i gang med specielle reviews, så synes jeg egentligt det vil være meget belejligt, at bringe en mand frem, som i sin levetid var en af landets mest hadede mænd, men som man kun kan have dyb respekt for, når tingene nu er kommet på afstand.

Årsagen er at jeg så en dokumentar, om denne mand på DR2 i går, og jeg må indrømme at det gjorde et stort indtryk, samt jeg også lærte noget nyt om Danmarks historie i det 20. århundrede.

Uden videre omsvøb vil vi springe direkte til den seriøse del af hans politiske karriere, som starter i 1909, hvor han bliver udenrigsminister. Ikke den fedeste post, men man udnævnte den gang ministre efter om man var adelig eller ej - eller sagt på en anden måde: hvem der kan fugte kongens royale baller.

Der hvor han virkelig gør et stort stykke arbejde er, da 1. verdenskrig bryder ud, og han rent faktisk får holdt Danmark uden for krisen, men i stedet præsterer at skabe en masse valuta og indkomst for landet. Han præsterer at handle med både England og Tyskland, selvom de ligger på hver sin side af landet, så accepterede de det faktisk og Danmark var sådan set det eneste land, som havde en sådan handel med begge parter uden at der var nogen, som blev sure. Også selvom det var lige ved at gå galt, da Tyskland truede med at invadere landet. Ingen andre end han vidste dette, da han altid handlede efter, hvad han mente var bedst, og ikke efter nogen bestemt politik, som det er tilfældet i dagens Danmark. Han havde nerver af stål, og han undgik en invasion. En ret så enestående præstation.

Desværre fik han en del negativ omtale, da han sagde nej til at tage bl.a. Flensborg tilbage, fordi han gik faktisk kun efter den del af Tyskland, hvor der var et dansk befolkningsflertal. Det var der mange der var sure over - også Kong Christian X, som mindre og mindre kunne lide ham.

Han var også udenrigsminister (og senere statsminister da Stauning døde) under 2. verdenskrig, hvor han fik et meget grimt ry, som tysk elskende, og han sagde bl.a. at Tyskland og Danmark aldrig kunne blive fjender, samt et indlæg i Politikken, hvor han skrev at Churchill var en farlig mand. Dette var årsagen til at Politikken på én dag mistede 40.000 abonnenter.

Selvom de altid vil sige, at vi kun samarbejdede med tyskerne og aldrig var allierede, så ændrer det ikke på, at Danmark rent faktisk underskrev en alliance med det tredje rige, men vi havde forbehold som bl.a. var, at vi ikke aktivt ville deltage i Østfronten. Han var meget udskældt af den danske befolkning fordi vi gik hen og var allierede med nazi Tyskland, for det ville danskerne jo ikke - de hadede tyskerne som pesten.

Dog sagde Scavenius fra, da der var underskrivelsesceremoni, og han opdagede at de danske forbehold ikke stod i pagten, og han nægtede at underskrive, hvilket de færreste nok havde gjort, når de var i Berlin og med Adolf Hitlers ånde i nakken. Men han nægtede og Danmark fik sine forbehold.

Danmark var fritaget for at nazisterne overtog regeringen indtil at Kong Christian X svarede på et lykønskningskort fra Hitler med noget så simpelt som "Mange tak". Dette fremkaldte et raserianfald hos Hitler, og han sender derfor Dr. Werner Best til Danmark. En frygtet SS General, med mange mord og jødeforfølgelser på samvittigheden.

Scavenius blev personligt gode venner med Dr. Best, hvilket danskerne jo bestemt heller ikke kunne lide, og der fulgte endnu flere beskyldninger om at han var tysk elskende osv, men ikke desto mindre holdt det tyskerne fra at overtage regeringen, at han var på god fod med Best, og det endte faktisk med at Hitler kaldte Best til samtale i Tyskland og forlangte en endnu hårdere linje i Danmark.

Det var faktisk først, da der blev erklæret undtagelsestilstand i landet, og den danske regering flygtede (med undtagelse af Scavenius), at Danmark kom under nazismens love og der begyndte at være aktiv jødeforfølgelse herhjemme.


Det kunne være vi lige skulle laver en opsumering og en karakter så:

Han undgik i bred udstrækning, at Danmark dels blev en aktiv del af Nazi-Tyskland og undgik dermed, at vi ville komme til at huske Danmark som en del af Nazisterne, men i stedet husker vi (jeg gør i hvert fald) Danmark, som et land, der bestemt ikke brød sig om Tyskerne og som accepterede dem, men bestemt ikke som allierede. At han sikrede Danmark økonomisk fremgang i en hård tid, er en enestående præstation, som jeg tvivler på man vil finde dets lige nogen steder. Rigtig flot klaret.
Derudover sikrede han at Danmark ikke blev udsat for jødeforfølgelse og dødsstraf og andre nazi-love, som bl.a. Norge blev underlagt fra starten, fordi både regering og kongen flygtede til England.

Hvis man ser på det negative, så har han virket meget som en tysk støtte, og at han ligefrem skrev negativt om England i Politikken kan kun have gjort det værre, samt hans venskab med Dr. Best. Jeg kan godt forstå, hvis den danske befolkning har opfattet ham, som en semi-nazist, men jeg tror samtidig at det måske er det der i virkeligheden har reddet rigtig mange danske jøde-liv her i landet. Der røg en stor del af den danske ære og de danske værdier, men alt i alt har det uden tvivl reddet liv, og derfor vil jeg ikke lade det trække ham helt i støvet. Jeg tror nemlig han har været mere bevidst om, hvad han gjorde, end han lige ville fortælle.
Han fortalte jo heller aldrig nogen om, at Danmark rent faktisk blev truet med invasion fra Tyskland under 1. verdenskrig. Det kan meget nemt have været samme tilfælde er, at han ikke fortalte nogen om, at ved at han foregav sig for tyskvenlig, så kunne han faktisk undgå de tyske nazi-generalers regime i meget lang tid.

alt i alt får han
:4af5
For sit politiske stykke arbejde. Jeg synes han fortjener mere respekt og anerkendelse, end han fik på sin tid, eller i tiden derefter, og han døde ensom og udstødt. Utroligt at én mand har betalt så høj en personlig pris for Danmark. Det synes jeg virkelig er beundringsværdigt.

User avatar
nco
Site Admin
Posts: 6901
Age: 41
Joined: 22 Apr 2002, 01:20
Contact:

#2 Postby nco » 13 Jun 2008, 22:30

Jeg har først set denne anmeldelse nu. Men imponerende nok du gider at skrive om sådanne ting. Jeg har læst utroligt meget om 2. verdenskrig, og dermed også Scavenius, så det var med stor interesse jeg læste dit indlæg.

I øvrigt har DR2 sendt rigtigt mange gode programmer om 2. verdenskrig plus dokumentar om diverse historiske personer.
nco\\ CHART ATTACK 1999
Administrator and founder of CA

odder
Bæver Bekæmper
Posts: 1849
Joined: 03 Dec 2004, 16:11
Location: Ja det var egentligt et godt spørgsmål
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1266: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

#3 Postby odder » 16 Jun 2008, 19:20

Jeg er glad for at du har læst det med interesse, og jeg håber du har fundet det spændende. Jeg skrev mine anmeldelser i min signatur i håb om, at folk så også bl.a. ville læse den her.

Grunden til jeg skrev om det, var simpelthen fordi jeg havde en følelse af at han havde gjort meget mere for Danmark end man måske lige har i tankerne. Jeg holder på at han var en stor mand. Og jeg tror ikke han kunne døje nazister, men jeg ved at det har reddet liv, at han holdt sig gode venner med dem.

odder
Bæver Bekæmper
Posts: 1849
Joined: 03 Dec 2004, 16:11
Location: Ja det var egentligt et godt spørgsmål
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1266: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Erik Scavenius (1877 - 1962)

#4 Postby odder » 23 May 2010, 17:57

Jeg så lige at denne dokumentar kommer igen på DR2 i aften kl. 21.50, hvis der skulle være nogen, som er interesseret i at se den.

User avatar
nco
Site Admin
Posts: 6901
Age: 41
Joined: 22 Apr 2002, 01:20
Contact:

Re: Erik Scavenius (1877 - 1962)

#5 Postby nco » 23 May 2010, 18:41

Tak for tippet.
nco\\ CHART ATTACK 1999
Administrator and founder of CA


[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1266: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1266: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 4 guests