Chart Attack og mig
En titel, der lige så godt kunne hedde ”Hvad resten af verden vil betegne som ’min spildte ungdom’ medmindre resten af verden skal bruge teknisk support”
Det har været
nævnt utallige gange før, hvorledes Chart Attack (CA) bevægede sig fra ”HawkZone vs. MeetTechno til et selvstændig (dengang) mp3-site, fordi nco ikke var tilfreds med de danske alternativer. Så udover ovenstående notits vil jeg ikke nævne det yderligere. Det korte af det lange er at nco dengang skabte noget, der fik en betydelig værdi for mange. Det kan virke som en banalitet, men spol tiden 13 – 15 år tilbage. Dengang der ikke fandtes Facebook, MySpace, MSN Messenger. Der var Jubii chat samt ICQ og en masse mystisk udseende warez-sider, hvor man ikke vidste om man kunne hente en mp3-fil eller bestille en østeuropæisk luder. CA er større end som sådan, og fra mit eget liv kan jeg uden at tøve nævne tre eksempler på det. Selvom ingen af eksemplerne er ”Holy Smokes Batman!”, så er det nu morsomme betragtninger i sin enkelthed.
Antallet af pizzaer DjMail og jeg har købt gennem tidens løb og film vi har set – et venskab der opstod gennem CA. Han er et af de mennesker, der har kendt mig bedst i en årrække.
En semi-ekskæreste/tøs jeg hyggede mig med (ved faktisk ikke helt, hvad det forhold nogensinde blev defineret til eller var...) er Mcspirits lillesøster. Uden at nogen af os vidste noget om CA eller jeg havde mødt dem begge på samme tid. Mængden af folk, der har været omkring CA er imponerende taget i betragtning af at der hverken er porno eller p2p-links herinde. Faktisk var det dwr, der gjorde mig opmærksom på at Mcspirit var bror til tøsen jeg var tutor for i den anden ende af landet.
At jeg kan stå på min egen
rustur i 2005, kigge udover en boldbane, hvor der spilles rundbold. Ved siden af står en medstuderende og vi falder i snak. Vi taler blandt andet om hvad vi får vores fritid til at gå med. A: ”Jeg er en del inde på en hjemmeside, hvor vi bruger en del tid på elektronisk musik” B: ”Det er meget sjovt, det er jeg også. Hvad hedder hjemmesiden?” A: ”Chart Attack”. Og sådan skete det jeg mødte Kourinso.
Leder man i gemmerne er der tråde, der sammenfatter CA gennem tiden. Et par eksempler er:
5-års og 100.000 indlæg tråden
5-års tråden med om fildeling
Jan Olsen tråden
Hvordan fandt du CA tråden
Netop derfor vil efterfølgende være CA set fra mit synspunkt, med mine observationer, uden nogen former for public service agenda. Og simpelthen fordi jeg mener de personlige historier er langt de mest interessante, da de fortæller om CA i folks verden.
Uden tvivl er der to (og ganske mange flere) personligheder af mig. En CA-personlighed, kendt som QrazyLeg/QzL (der kan også findes et par releases med det navn)og den private person. Ham der trykker på tasterne, og skriver under et pseudonym.
En tur gennem gågaden i Viborg på jagt efter ny musik omkring årtusindeskiftet efterlod en med valget om det skulle købes i Fona, Merlin eller Stereo Studio. Sidstnævnte vandt hver gang. For selvom deres sammenlagt 100 titler inden for elektronisk musik synes mere at lede tankerne hen på et diktatorisk valg af hvad jeg skulle fornøje mine øre med, så var udvalget stort, taget de andre alternativer i betragtning. I en verden med over fem milliarder mennesker virkede det dog besynderligt at der fandtes flere dansktopudgivelser end elektroniske, der under et blev betegnet som dance og techno. Woopdifuckindoo for internettet og steder som CA. For manglen på oplysning af musikalske udfoldelser gjorde CA til en nødvendighed. Ja det var på kant med loven, men taget i betragtning, hvad Bz’ere og hippier og de autonome gjorde i deres tid, så virker ”IT-ungdomsoprøret”, hvor der blev delt musik, film og software ud, som ret fredeligt. For mig er det ikke kun harddiske, der er blev fyldt. De fysiske hylder er i særdelshed blevet fyldt ud. Musikken var indgangen til CA, mens kontinuiteten var onlinefællesskabet og debatterne.
En debat jeg i særdelshed kan huske var
omkring TDC. En tråd, der levede i lang tid og bragte en heftig debat med sig. Jeg husker den fordi jeg selv dengang fik ros af Feffe, for at være saglig i mine argumenter. (jeg skrev jo i starten mit indlæg handlede om mig
) En ting jeg altid har sat en ære i, især på internettet, fordi det er så let bare at lukke lort ud, når man skriver som ukendt.
En anden ”debat” og et eksempel hvor let det er at lukke lort ud i æteren er tråden fra om
CA er en hat af frugt. Det endte ud i en privat henvendelse til mig fra DJ C og Shetter. Uden at gå i detaljer, så ville de have mig til at tage deres kamp, for som de sagde, så havde de altid syntes jeg var et “respektfuldt menneske. På det tidspunkt havde de været på CA i under to måneder.
I starten af tråden nævner jeg noget om sammenholdet, som er det jeg hæfter mig allermest ved hos CA. Tråden er startet kort efter Happy døde i en trafikulykke. Desværre har vi mistet to gode personer.
Happy (Dennis), der døde i en trafikulykke. Jeg var selv med til en ret bevægende begravelse i Randers. Happy, som jeg bedst husker fra IRC, slåskamp med Haude til CA-POT og utallige timers gennemlytninger og samtaler om, hvordan hans igangværende musikproduktioner/mixes kunne forbedres. En sjov fyr, der respekterede folk for deres meninger så længe de også respekterede ham. Man måtte gerne være uenig, man skulle bare respektere hinanden.
Og nu er det lidt tragikomisk at det netop var Haude han kom op at slås med til den CA-Pot i Aalborg for en del år siden. For Haude er det andet medlem vi mistede, og faktisk ret kort tid efter. Kasper, som han hed, gav et fantastisk førstehåndsindtryk, da han til selvsamme fest, hvor han ”var ude at danse med Dennis”, træder ind af døren, siger pænt goddag til alle. Lige indtil han kommer til mig, og i stedet siger ”Dav QrazyLeg. Det er dig, der altid er vågen på IRC.” Heldigvis kunne vi tale om Brøndby for at finde ud af at der var andet i livet end internettet.
Haude døde i 2006
Og apropos IRC, så er historien om, hvorledes #chart.dk blev formet nævnt før i denne tråd. Men for mig var kanalen på EfNet en meget stor del af min hverdag. Uanset hvor mange kanaler jeg har været på, så er der kun en, der har været med fra begyndelsen og som jeg stadig besøger. På sin vis supplerede kanalen med en dynamik. De længerevarende debatter blev holdt på forummet, mens hverdagssnakken og en igangværende debat fra forummet var en stor del af #chart.dk-verdenen.
Jeg ved ikke hvor mange yngre brugere, der er her fra før Facebook blev alt-overskyggende, og som ikke har været med på IRC-bølgen. Men en episode jeg var ude for fornylig beskriver meget godt, hvad IRC var så god til:
Jeg skrev med en kvinde over Facebook Messenger. Antallet af poppede emoticons fra hendes side var enormt og jeg kunne slet ikke følge med i at være street-smart. Derfor skrev jeg ”Hvis denne samtale foregik på EfNet var du pwnd!” Det stillede flere spørgsmål end svar og den meget søde kvindes øjne forestiller jeg mig fik samme udtryk som dådyret midt på motorvejen, hvor en lastbil kommer tordnende med 120 km/t mod den. Efter forklaringen om hvad Efnet var (IRC – you know…) var hendes kommentar, at det lød underligt og nørdet. Taget i betragtning af hvor mange timer en gennemsnitlig kvinde på nogen og tyve år bruger på Facebook/SMS om dagen, så er IRC i dag ikke til at tabe kæben over. For forummet har måske tabt sin hverdagsgang til Facebook, men Facebook lader ikke diskussioner være åbne over længere tid. De er kun interessante i de timer det varer indtil en ny statusopdatering ser dagens lys. Tilbage står den gode dybdegående debat forladt til fordel for en adfærd, der indtil da kun var set hos tabloidpressen. Man skal lede længe efter gode fora på nettet, hvor tråde holdes åbne længe.
En altid igangværende debat har været, hvorvidt Music Request Area skulle lukkes eller ej. Det har været en varm kartoffel, hvor fordelen ved at have den er at beholde brugere og bevare det det “originale” CA samtidig med udvidelsen af eksempelvis Review Area. Ulempen var at den del af forummet altid har bevæget sig på kant med loven. En stor ændring, der kom til at ske, var da links-sektionen blev lukket. Tidligere havde man kunne nyde godt af at folk bare linkede til mp3, uden nogen havde forespurgt det. Det var CA i sin grundform, der blev ændret, og i min tid som moderator/site admin, så er der også brugt en del tid på at slette tråde fra brugere, der ikke helt forstod det koncept. Men en af de største muligheder, der døde ud igen var “
Chart Attack’s Værktøj til Udvidelse af.... af dwr”. Jeg fik ikke selv gjort nok i den situation, til at få det ordentlig igang, hvilket jeg tit kan ærge mig over, specielt fordi jeg fik en direkte forespørgsel fra Plys. Måske man skulle prøve det igen?
Farmer tog ellers kampen op, og jeg mener (uden lige at kunne finde det, at Plys også bidrog med en ordentlig omgang musikalsk lekture. Ideen med Værktøj til udvidelse af var også det første egentlige forsøg med at lægge musik til rådighed, der ikke var forespurgt. Links Area var jo lukket og den egentlige grund hertil var kom til offentlig syne i flere tråde. Blandt andet
tråden fra 2003 af devista/reisdk.
Nu nævnte jeg blandt andre Plys, der sammen med Zivago kunne trylle når det kom til viden om musiknumres originalitet og inspirationskilder. De to “gammelfædre” er en del af en stor flok herinde, der ved mere end den gennemsnitlige provins-DJ i dag. Det er for det første noget jeg selv har nydt stor glæde af, men først og fremmest forklarer det, for mig i hvert fald, essensen af CA. Glade menneskers hang til musik og lysten til at dele ud af viden og erfaring. Fildeling, ja det var der også, det kan vi ikke komme uden om, men det vigtige for mig var sådan set ikke, hvor mange penge jeg brugte på musikken, men at mine penge var givet godt ud. At jeg havde lysten til at udvide min egen horisont inden for musikken og det ville min tur gennem gågaden i Viborg nok ikke gøre det helt store ved. Derfor var CA’s medlemmer en befriende oplevelse.
En anden oplevelse er det også at kunne lytte til folks egne bootlegs/mixes/kompositioner. Yearmix som en årrække var et tilbagevendende sikkert hit, noget Tunes of the Month over to omgang (jeg var nu ikke den store tilhænger af genren, og specielt den sidste omgang synes jeg i bund og grund var mislykket - men man kan ikke vinde hver gang). Mix Area har jeg brugt en ret stor del af min tid herinde i, som ivrigt bruger. Kvaliteten har været svingende, men lysten til at lege med musikken har været mangfoldig. En der dog altid i mine øjne har leveret gennemarbejdede produktioner har været dwr. Jeg synes det er meget sigende at
hans arbejde tilbage fra 2004 stadig er efterspurgt. dwr er også
beviset på at alt ikke har behov at være umtikabum-toner herinde for at blive hørt og ønsket.
Desværre er de vist røget sig en tur i skraldespanden efter at være blevet brugt som hovedbestanddelen i min garderobe i en årrække. Men
CA-poloerne var for mig indbegrebet om, hvad CA var. Uden at skabe referencer til 1930-40‘ernes Tyskland eller Russiske tendenser om alle skal være ens, så var CA-poloerne noget nær årets højdepunkt. CA - et forum på nettet man var så glad for at være en del af, at man synes man ville delagtiggøre verden i at “ja, jeg sidder pænt mange timer foran en computer”, og det er fra en tid hvor de fleste havde upload-hastigheder på højest 512 kbps.
Poloerne var affødt efter tanken om de famøse CA Party On Tour (CA POT), som blandt andet er beskrevet tidligere. Men CA POT havde sit eget lille spinoff over flere omgange på Strawinsky, med navnet
Club Above som jeg mindes at Fair og DjMail stod bag. Da den første Club Above blev holdt kort efter Happys død, blev der endda lavet nogle
nye trøjer med teksten VinylDutch som Sensei og Happy nogle måneder forinden havde været igang med at arbejde på. Bykovsky stod vanen tro for bestillingerne. Om trøjerne ankom inden Club Above kan jeg dog ikke huske. Club Above blev holdt tre gange så vidt jeg husker. Konceptet var enkelt. God musik og festglade mennesker. Noget af det jeg husker bedst, og nok fordi jeg var ved at drikke mig selv under bordet, var mit møde med Amh herinde fra. Flink som fyren er går han i baren og bestiller shots (sort svin så vidt jeg husker / det var i hvert fald noget lakridshalløj og sort), men på vejen ned til bordet nærmest snubler han og det ene shot ryger af bakken og ned i en stakkels sagesløs kvindes skød. Her bør det nævnes for humoren at hun havde en hvid kjole på. Priceless i alt sin enkelthed.
Den sidste større samling vi har haft herinde var
CA’s 10 års fødselsdag, der blev afholdt på Karizma Club i Slagelse tilbage i 2009. Selvom der er blevet længere mellem snapsene og forummet ikke synes at være i sin største aktive periode, så er der stadig liv blandt gamle medlemmer. Og med Facebook følger en del hinanden mere offentligt og med en anden tilgang. Men stadig er det berigende at svinge forbi og deltage i et indlæg eller to. IRC har hos mig fået en genfødsel og der gik ikke mange sekunder før man er tilbage blandt venner og bekendte i den online-verden, der er alt andet end overfladisk. Forskellen er nu at cigaretterne er skiftet ud med Stimorol, cola og bajer er skiftet ud med kaffe, the, vand og vin og chipsene har måttet lade livet til fordel for blandet frugt og grønt fra Årstiderne. 13 år er gået og jeg slutter her med hvad jeg tror godt kan lede op til en del to med nogle andre emner om CA. Det har været sjovt at lede i de gamle gemmer.
En sidste notits. For når jeg tænker på CA, så har jeg også tankerne på min gamle server. Så for nostalgiens skyld, og her er det sandsynligvis ikke alle, det ringer en klokke hos, men for mig fortæller nedenstående screenshot også alt om søvnløse nætter hos undertegnede. Jeg ved ikke hvad der var det bedste ved at have en FTP kørende. At lave ascii til velkomst, at sætte FTP’en op, IRC-botten med announce eller vedligeholdelsesarbejdet (der i bund og grund var ret omfattende trods automatisk wipe/nuke/dupecheck/makedirs osv...). Det var good times!