Side 1 af 1

Gran Torino

: 12 maj 2009, 22:17
af odder
Titel: Gran Torino
Instruktør: Clint Eastwood
Hovedperson: Clint Eastwood
Release date (DK): 17. april 2009


Filmen handler kort og godt om Walt Kowalski (Clint Eastwood), som er en sur, gammel og gnaven mand. Hverken hans børn, børnebørn eller nogen andre kan lide ham.

Filmen starter ved hans kones begravelse, hvor man er med i kirken, hvor han ikke er ked af det. Han er bare gnaven. Man hører der hans børn snakke om, hvorvidt han kan klare sig selv, men de vil heller ikke have ham boende.

Til receptionen er han så fortsat gnaven, og man får her det indtryk at børnebørnene absolut heller ikke bryder sig om ham. De gider ikke en gang hjælpe ham med at bære stole. Kort sagt vil de ikke være i nærheden af ham, og man får det indtryk, at de kun er der for at vise den sidste respekt for deres mor/mormor. Efter receptionen er der da heller ikke nogen der ringer og spørger til ham mere end lige højst nødvendigt, og man forstår dem da godt, for han er da ekstremt gnaven og sur på alt og alle.

Dog er der en ung, og stædig, præst ved navn Father Janovich (Christopher Carley), som har lovet Walts kone, at han vil få ham til at gå i kirke. Og skrifte. Han står bl.a. og fortæller om livet og døden ved begravelsen, og Walt fortæller herefter præsten i usorterede gloser at han ikke skal belære ham om døden, da han ikke ved noget som helst om det. Og han fortæller desuden Father Janovich at han aldrig har tænkt sig at gå i kirke. Præsten fortsætter dog hele filmen igennem, at få ham til det. Om det lykkes må I jo så se filmen og finde ud af.

Skæbnen vil så at der bor nogle (for at bruge hans eget udtryk) 'skævøjer' inde ved siden af. De bliver ikke vel modtaget, da de under receptionen spørger om ikke de kan låne nogle startkabler, da der er en bil, som ikke vil starte.

Dette bliver så startskuddet til en række hændelser, som i sidste ende gør, at disse 'skævøjer' bare vil ham det godt, takker ham og inviterer ham over. Også selvom nogle modsætter sig dette, og han kun modvilligt tager imod indbydelsen fra dem.

Filmen handler herefter om hans forhold til disse fremmede, og hans had til denne race kommer især fra hans tid i Koreakrigen. Han redder dem dog flere gange fra pressede situationer, og de synes bedre og bedre om ham, men han modsætter sig det, og nægter at tage imod deres taknemmelighed. Det ender dog med, at han synes godt om dem, og han siger selv, at han har mere tilfælles med dette folk, end med sine egne børn. Hvad dette så resulterer i, må I selv finde ud af ved at se filmen.

Filmen ender så med... Ja det vil jeg ikke fortælle jer... Men jeg kan sige, at det ikke er en slutning man sådan lige havde regnet med. Og selvom filmens titel handler om hans bil, en Ford Gran Torino, så handler filmen faktisk meget lidt om denne. Meget speciel titel i hvert fald i forhold til, hvad filmen rent faktisk handler om. Dog spiller den en central rolle for, hvordan hele handlingen er skruet sammen, men den er ikke åbenlyst dominerende.

Clint Eastwood gør et fantastisk stykke arbejde, hvilket også kun kan siges om de asiatisk afstammede skuespillere, og dette må siges at være ret enestående, da det for alles vedkommende er deres første film. (Jeg har nemlig tjekket det ud på IMDB). Alle de mere erfarne skuespillere har faktisk kun biroller i filmen, så det er et dristigt, men bestemt vellykket projekt. At alle de store biroller og sekundære hovedroller er domineret af ukendte skuespillere giver også bestemt mere det indtryk at de er 'de fremmede'.

Så vidt jeg ved er dette Clints sidste film, som skuespiller. Denne påstand mener jeg er sandsynlig, da der ikke er nogen film, som han er ved at filme, producere eller planlægge. Dog står der to film som "in development", men nu må vi se, om det er noget der er hold i. Jeg ser det som meget sandsynligt at dette var hans sidste. Han bliver 79 i denne måned, og man må jo så sige, at han er ved at være oppe i årene. Han klarer denne rolle fantastisk, og det er en film jeg bestemt synes er et kig værd.

Den får 5 ud af 5. Dels fordi den hverken udvikler sig eller slutter, som jeg forventede. Og så som en tribute til Clint Eastwood. Hvis han vil slutte på toppen, så må det siges at det her nok er et rigtig godt tidspunkt at gøre det på.


:5af5

: 13 maj 2009, 09:43
af dwr
Jeg er helt enig i din bedømmelse... Her på sine gamle dage er Clint begyndt at være med i flere og flere af de her lidt mere stille film :)

: 14 maj 2009, 21:24
af Will
Giver den også 5 ud af 5

Re: Gran Torino

: 21 jul 2009, 09:31
af wlt
Giver den også 5 ud af 5

Re: Gran Torino

: 21 jul 2009, 10:40
af FrZ
Bestemt en fed film, og lige ned af Oscar stien med hele den transformation han oplever - af sin egen karakter som såvel Sue og Taos karakterer... I mine øjne er den dog ikke rigtigt andet end en lang række morsomme dialoger, som faktisk lettere hurtigt mister lidt af deres glans (for gennemskueligt). Men især Sue (karakteren) er super interessant - men desværre lettere urealistisk.

Filmen får da all in all 4/5 for dens genre - tror ikke mange havde kunne lave en film med samme handling, som man gad se...

Re: Gran Torino

: 21 jul 2009, 11:16
af bpm
Jeg så den også igår, men havde forventet noget helt andet. Ved dog ikke lige hvorfor.
Men blev positivt overrasket. Vil give den 4,5/5 da jeg kun synes forudsigeligheden trækkerne.