Årsagen er at jeg så en dokumentar, om denne mand på DR2 i går, og jeg må indrømme at det gjorde et stort indtryk, samt jeg også lærte noget nyt om Danmarks historie i det 20. århundrede.
Uden videre omsvøb vil vi springe direkte til den seriøse del af hans politiske karriere, som starter i 1909, hvor han bliver udenrigsminister. Ikke den fedeste post, men man udnævnte den gang ministre efter om man var adelig eller ej - eller sagt på en anden måde: hvem der kan fugte kongens royale baller.
Der hvor han virkelig gør et stort stykke arbejde er, da 1. verdenskrig bryder ud, og han rent faktisk får holdt Danmark uden for krisen, men i stedet præsterer at skabe en masse valuta og indkomst for landet. Han præsterer at handle med både England og Tyskland, selvom de ligger på hver sin side af landet, så accepterede de det faktisk og Danmark var sådan set det eneste land, som havde en sådan handel med begge parter uden at der var nogen, som blev sure. Også selvom det var lige ved at gå galt, da Tyskland truede med at invadere landet. Ingen andre end han vidste dette, da han altid handlede efter, hvad han mente var bedst, og ikke efter nogen bestemt politik, som det er tilfældet i dagens Danmark. Han havde nerver af stål, og han undgik en invasion. En ret så enestående præstation.
Desværre fik han en del negativ omtale, da han sagde nej til at tage bl.a. Flensborg tilbage, fordi han gik faktisk kun efter den del af Tyskland, hvor der var et dansk befolkningsflertal. Det var der mange der var sure over - også Kong Christian X, som mindre og mindre kunne lide ham.
Han var også udenrigsminister (og senere statsminister da Stauning døde) under 2. verdenskrig, hvor han fik et meget grimt ry, som tysk elskende, og han sagde bl.a. at Tyskland og Danmark aldrig kunne blive fjender, samt et indlæg i Politikken, hvor han skrev at Churchill var en farlig mand. Dette var årsagen til at Politikken på én dag mistede 40.000 abonnenter.
Selvom de altid vil sige, at vi kun samarbejdede med tyskerne og aldrig var allierede, så ændrer det ikke på, at Danmark rent faktisk underskrev en alliance med det tredje rige, men vi havde forbehold som bl.a. var, at vi ikke aktivt ville deltage i Østfronten. Han var meget udskældt af den danske befolkning fordi vi gik hen og var allierede med nazi Tyskland, for det ville danskerne jo ikke - de hadede tyskerne som pesten.
Dog sagde Scavenius fra, da der var underskrivelsesceremoni, og han opdagede at de danske forbehold ikke stod i pagten, og han nægtede at underskrive, hvilket de færreste nok havde gjort, når de var i Berlin og med Adolf Hitlers ånde i nakken. Men han nægtede og Danmark fik sine forbehold.
Danmark var fritaget for at nazisterne overtog regeringen indtil at Kong Christian X svarede på et lykønskningskort fra Hitler med noget så simpelt som "Mange tak". Dette fremkaldte et raserianfald hos Hitler, og han sender derfor Dr. Werner Best til Danmark. En frygtet SS General, med mange mord og jødeforfølgelser på samvittigheden.
Scavenius blev personligt gode venner med Dr. Best, hvilket danskerne jo bestemt heller ikke kunne lide, og der fulgte endnu flere beskyldninger om at han var tysk elskende osv, men ikke desto mindre holdt det tyskerne fra at overtage regeringen, at han var på god fod med Best, og det endte faktisk med at Hitler kaldte Best til samtale i Tyskland og forlangte en endnu hårdere linje i Danmark.
Det var faktisk først, da der blev erklæret undtagelsestilstand i landet, og den danske regering flygtede (med undtagelse af Scavenius), at Danmark kom under nazismens love og der begyndte at være aktiv jødeforfølgelse herhjemme.
Det kunne være vi lige skulle laver en opsumering og en karakter så:
Han undgik i bred udstrækning, at Danmark dels blev en aktiv del af Nazi-Tyskland og undgik dermed, at vi ville komme til at huske Danmark som en del af Nazisterne, men i stedet husker vi (jeg gør i hvert fald) Danmark, som et land, der bestemt ikke brød sig om Tyskerne og som accepterede dem, men bestemt ikke som allierede. At han sikrede Danmark økonomisk fremgang i en hård tid, er en enestående præstation, som jeg tvivler på man vil finde dets lige nogen steder. Rigtig flot klaret.
Derudover sikrede han at Danmark ikke blev udsat for jødeforfølgelse og dødsstraf og andre nazi-love, som bl.a. Norge blev underlagt fra starten, fordi både regering og kongen flygtede til England.
Hvis man ser på det negative, så har han virket meget som en tysk støtte, og at han ligefrem skrev negativt om England i Politikken kan kun have gjort det værre, samt hans venskab med Dr. Best. Jeg kan godt forstå, hvis den danske befolkning har opfattet ham, som en semi-nazist, men jeg tror samtidig at det måske er det der i virkeligheden har reddet rigtig mange danske jøde-liv her i landet. Der røg en stor del af den danske ære og de danske værdier, men alt i alt har det uden tvivl reddet liv, og derfor vil jeg ikke lade det trække ham helt i støvet. Jeg tror nemlig han har været mere bevidst om, hvad han gjorde, end han lige ville fortælle.
Han fortalte jo heller aldrig nogen om, at Danmark rent faktisk blev truet med invasion fra Tyskland under 1. verdenskrig. Det kan meget nemt have været samme tilfælde er, at han ikke fortalte nogen om, at ved at han foregav sig for tyskvenlig, så kunne han faktisk undgå de tyske nazi-generalers regime i meget lang tid.
alt i alt får han
For sit politiske stykke arbejde. Jeg synes han fortjener mere respekt og anerkendelse, end han fik på sin tid, eller i tiden derefter, og han døde ensom og udstødt. Utroligt at én mand har betalt så høj en personlig pris for Danmark. Det synes jeg virkelig er beundringsværdigt.