Studerende skriver og ræsonnerer som 11-årige

[QrazyLeg]

Studerende skriver og ræsonnerer som 11-årige
Opløsningen af sproglige kompetencer fører til selvskabt fascisme, mener lektor.
AF Kresten Schultz-Jørgensen

Når det kommer til ungdommen, er jeg en glad ambassadør.

Efter ti år som underviser og censor på landets universiteter forekommer unge mennesker i tyverne mig mere flittige, fokuserede og empatiske end generationerne, der gik forud, min egen inklusive.

Men skrive kan de ikke.

Denne vinter har jeg igen censureret flere end hundrede opgaver hos blomsten af Danmarks ungdom på kommunikations- og politikstudierne.

De skriver som 11-årige, så er det sagt, og de ræsonnerer på nogenlunde samme niveau.

Det banale, retstavningen, først – og her er min egen uofficielle hitliste:

Ingen kan bøje ’synes’ i nutid; det bliver altid til ’syntes’. Mangel på nutids-r. (»Jeg lære en masse«). Sammensatte ord i ét ord. Diskussion bliver til ’diskution’. Kommaer som en by i Rusland.

Men retstavning er ikke sagens kerne. Det afgørende er tabet af skriftsprog.

Evnen til at fremføre et argument, at gennemføre en analyse, at drage en konklusion. Hovedsætninger, bisætninger og længere tekstafsnit. Sokratisk argumentation: at bygge på logik og alligevel række ud mod tvivlen.

For fanden, hvor er den slags totalt long gone. Borte har taget skriftsprogets ræsonneren. Tilbage er talesprogets følelser, fornemmelser og fordomsfulde værdidomme.

En virksomhed, der er ’latterlig’. En politiker, der er ’komplet idiot’. Håndfaste domme afsagt af 22-årige analfabeter fulde af selvtillid.

Lad mig give typisk eksempel: Eksamensopgaven lyder på en analyse af virksomhed X’s udfordringer og muligheder i forhold til en kommende politisk lovgivning, der skærper kvalitetskravene til virksomhedens sukkerholdige produkter.

Besvarelsen bør således indeholde data, argumentation og en række anbefalinger, som den studerende forholder sig ydmygt og diskuterende til.

Virkeligheden er oftest en anden: I tidens stil får vi en voldsom ophobning af ’synsninger’ på det allermest overfladiske spinplan. Virksomhedens direktør skal f.eks. »gå på tv«, ellers er han »helt til grin«.

Man kan jo mene, som progressive sprogforskere ynder at gøre det, at et »levende« sprog kun vidner om sproglig »kreativitet«. At unge mennesker nu som altid jonglerer med de semantiske muligheder, hvorfor udviklingen aldrig kan være andet end »spændende«.

Men jeg tror faktisk, at »udviklingen« har karakter af afvikling, og at George Orwell havde ret: Opløsningen af sproglige kompetencer medfører nødvendigvis en erosion af tankekraft og et goddag til den selvskabte fascisme.

Færre ord, mindre råderum, flere fordomme. Dét er, som bekendt, fascisme.

I så fald trækker afviklingen på både massemediernes blodrus og det politiske livs niveaufald. Dannelseskrisen i både familien, folkeskolen og gymnasiet. Fortsæt selv listen.

Lad mig imidlertid pege på en anden og delvis overset årsag: at tidens digitale teknologier i sig selv sænker samfundets tankekraft.

Et problem er mængden af information og den helt indbyggede overfladiskhed, der nødvendigvis følger af de aldrig hvilende mobiltelefoner, ultrabærbare og iPads.

Et andet problem er teknologiernes funktionsmåde, dvs. kravet om multitasking og de parallelle bevidstheder: e-mails på computeren, opdateringerne på Facebook, meldingerne på Twitter.

Allerværst er dog teknologiernes formater. Det skal ikke bare være hurtigt.

Det skal også være kort og allerhelst tæt på talesprogets verden, hvad der jo kan være sjovt nok for sprogforskere, men sjældent er befordrende for hverken analysekraften eller abstraktionsevnen.

Konkret: Sms’er kan indeholde 160 tegn, Twitter-mediet 140, hvad der nødvendiggør uautoriserede forkortelser, telegramstil uden subjekter samt lydudtryk og værdidomme snarere end argumenter.

Sådan er det, spade.

Konsekvenserne omfatter både skrivning, tankekraft og dermed – med et stort ord – samfundets samlede meningsdannelse. Orwell ville tænke sit om Danland 2011.

Det samme ville Sokrates. På Athens torv stillede han som bekendt sit irriterende spørgsmål – Hvad mener du egentlig? – netop for at lukke luften ud af de overfladiske ordkaskader.

I dag er overfladen indført pr. teknologi. Jeg skal ikke løbe åbne døre ind ved at gentage argumenterne fra den klassiske retorik og filosofi, men blot understrege, at vores civilisation grundlæggende bygger på flere tusinde års understregning af, at meningsdannelsens kriterier i princippet er de samme, som man stiller til en videnskabelig diskussion.

At vi gør os umage, snarere end tænke og skrive efter, hvad jeg vil kalde den mindste modstands princip – fordommene.

Umagen omfatter for det første kravet til logik. Tænker du stringent? Dernæst kravet om at tænke frit og ubundet – ejer du tvivl og nygerrighed? Derefter kravet om argumenter og bevisbyrde. Kravet om kontekst og sammenhæng.

Nå ja, og dine egne argumenters subjektivitet: Hvorfor – og dermed tilbage til Sokrates – hvorfor mener du egentlig det, du mener? Alt det bør ligge lysende klart, før du kaster din værdidom i hovedet på os andre.

Min egen er positiv for en følsom og velopdragen ungdom. Men skrive kan de ikke. Tænke kun til husbehov. Fascismen er på vej, pissefed på Facebook.

Jeg er fuldkommen enig, og er netop indtrådt i en tråd på Facebook med udgangspunkt i artiklen. Men hvad synes I? Kan unge formidle sig tilstrækkeligt, og er det i det hele taget den akademiske verden, der bekymrer sig for meget?

[Maunus]

Jeg kan sagtens genkende de ting han peger på. Kommaer, bøjninger, stavning, biord og lign. - det er alt sammen noget som jeg har mindre eller større problemer med. Jeg er 20 år gammel og har egentlig aldrig følt mig svækket på mit skriftlige men jeg er udemærket været klar over at jeg altså ikke har styr på hverken det ene eller det andet.

[Down1]

Langt de fleste af os her er vel børn af folkeskolen som den var tilbage i 1990'erne. I ved det med "ansvar for egen læring..!" Jeg er helt enig i at vi mangler flere helt basale kundskaber. I f.eks. dansk og matematik.

[dwr]

Qrazyleg, dette er jo et emne vi har debatteret før og du er vist ikke i tvivl om mit samtykke.

[Sig-Mund]

God læsning og samtidig dejlig bekræftende, for så ved jeg da at mine universitetsopgaver ikke ligger i bunden hvad angår sprog. De fejl han nævner der typisk bliver begået, er jeg ofte opmærksom på når jeg skriver diverse opgaver.

Men derudover har jeg også gentagne gange i forbindelse med gruppearbejde, oplevet hvordan mange kan have svært ved det grammatiske og stavningen.