Alder : 35 den 3. februar 2005.
Ærgerligt jeg først så dette post nu, da jeg formentligt er den eneste herinde med børn selv (Emil, 7 år - Maya, 11 mdr.)
Der er kun - og KUN - forældrene at slå, hvis poderne er umulige.
Det er nemlig de gamle der har ansvaret for opdragelsen, og som jeg ser det, så er alle de unger der idag drøner rundt og laver ulykker, hærværk, vold, små kriminalitet - eller bare rapser lidt fra mor og far
... ja de er offer for deres forældres evige jagt på en lidt bedre anseelse på jobbet, og styrkelse af ego og karriere.
Med andre ord : Børnene er ofte overladt til sig selv og RØVKEDER SIG!
Så finder de på de særeste ting, og hvem kan egentligt bebrejde dem dét?
Forældrene kan ja, og i afmagt over at indse at de ikke slår til - ja så slår de til Søren, eller hvad ungen nu hedder. Pisse ærgerligt, når de nu med en minimal indsats, kunne have det så godt sammen.
Hvis man interesserer sig en smule for børnenes færden, og viser dem hvordan man klarer en dag ad gangen - hvilket man sagtens kan gøre uden de (ungerne) behøver føle sig overvåget
- så behøver man sandsynligvis ikke engang at skælde ud
Min erfaring siger mig, at børn faktisk godt kan lide at have lidt kort snor - altså rimeligt faste rammer for
hvad man må og ikke må. Og så er kunsten jo bare at stå ved det man nu engang har fastsat som grænse.
Giver man sig bare én millimeter, ja så giver man sig jo nok 2 næste gang osv. og så er slaget tabt.
Så nej - det er IKKE iorden at revse sine børn
Og Ja - Velmente men bestemte ord bør være - og ER - nok når man skal styre poderne...
Så det handler bare om at tage opgaven som forælder seriøst fra dag 1 til dag 6570 (den dag de fylder 18 år!)
Bare lige et lille råd fra den gamle her
Der er ting, som gør endnu større indtryk. Forhindre dem i at have det sjovt med de ting de har i hverdagen.