Ja, det er faktisk DÉN Lasse Rimmer der har skrevet, det - og det rammer meget godt hovedet på sømmet. <b>Kilde:</b>Connery.dkLasse Rimmer skrev: Her er historien. Kåre Bluitgen er forfatter, historiker og ex-socialist. Han bor på Nørrebro, hvor han blandt andet er meget involveret i sine børns skolegang på en skole, der trækkes med en del problemer med elevgruppens sammensætning. Bluitgen ville skrive en børnebog om Muhammed, men opdagede, at det var svært at få tegnere til at illustrere den. Bluitgen gik til JP og klagede sin nød, og JP besluttede at bede 12 bladtegnere om at tegne karikaturer af Muhammed som en ren og skær "hvad vil I gøre ved det, måske?"-provokation. Visse hævder, at et par af JP's egne tegnere havde en del ret inflammatoriske tegninger liggende i skuffen, som de endnu ikke havde haft held til at overbevise redaktionen om var passende at trykke i avisen. JP hævdede, at danske bladtegnere takkede nej til Bluitgens opgave fordi de var bange for konsekvenserne. En rundspørge har vist, at det ikke var sandt: et stort flertal gad bare ikke, blandt andet af respekt for muslimers følelser på området. Og flere af de 12 tegnere brugte deres plads i JP til at tegne en slags protesttegninger, der udleverede hele øvelsen som et rent pr-stunt fra Bluitgens side.
Reaktionerne var i første omgang nogenlunde ufarlige. Protester fra imamer, en protestdemonstration og en indholdstom dødstrussel fra en forvirret 17-årig dreng, der aldrig sætter sine ben i den lokale moske og i øvrigt ikke helt kunne forklare hvad han havde haft gang i. Men i hovedtræk var det sjovt nok danske muslimer, der benyttede sig af deresgrundlovssikrede ytringsfrihed til at brokke sig og (ret urimeligt) bede statsministeren om at skride ind. Hvilket han fornuftigt nok nægtede.
Og så kom så lobbyarbejdet, hvor en håndfuld danske muslimer ophøjede sig selv til talsmænd for rettroende i Danmark og tog en tur rundt i mellemøsten og Egypten for at piske lidt af en stemning op. Det lykkedes over al forventning for dem, måske fordi især egyptisk presse viste sig ikke at gå så forfærdeligt meget op i sagens kendsgerninger. Lidt ligesom det forhåndenværende indlæg. Og under hele forløbet har Anders Fogh Rasmussen gjort som han gør med alt, der risikerer at påvirke billedet af ham selv i en skidt retning: han har sat andre til at tage sig af sagen og selv holdt sig på lang afstand, mens oppositionen har lugtet en sag, der muligvis kan skade ham og derfor bidt sig fast i, at han burde have holdt et præventivt møde tidligt i forløbet, hvor han venligt, men bestemt fastslog, at dansk ytringsfrihed naturligvis også gælder folk, der vælger at bruge den udiplomatisk og provokerende. I sidste ende lod han sig nøde til at komme med omtrent den udmelding i sin nytårstale, men han er langt forbi det punkt, hvor han kan give sig, og hensynet til Dansk Folkeparti betyder, at han i praksis aldrig rigtig har haft den mulighed at holde sådan et nogenlunde uskyldigt møde. Det ville de med sikkerhed have taget meget ilde op.
Der var stødende billeder imellem, som jeg heller ikke kan se det morsomme i (1), så var der "morsomme" billeder (2) og sidst bare sådan "faktuelle" billeder i mellem (3). Det er umulige dem alle der har hidset nogen op!
<b>(1)</b>
<img src="http://images.google.dk/images?q=tbn:PV ... sterga.jpg" alt="1">
<b>(2)</b>
<img src="http://images.google.dk/images?q=tbn:Vh ... d-Rafn.jpg" alt="2">
<b>(3)</b>
<img src="http://images.google.dk/images?q=tbn:JE ... Seidel.jpg" alt="3">