Under byen - Det er mig som holder træerne sammen
: 02 jun 2005, 01:38
Så skete det endeligt, jeg fik taget mig sammen til at skrive en anmeldelse efter at cden, har spillet i mange mange måneder igennem min Tandberg forstærker (forøvrigt en ganske dejlig oldschool sag fra 1973, men kan stadigvæk betegnes som en af verdens mest suveræne forstærkere), fra det århusianske 8 mands og kvinde band.
Men hvad er det for en fidus dette her band. Det er et arhusiansk musikkollektivt, der igennem 90'erne huserede i musiklivet derovre. Steffen Brandt, i andre sammenhænge bedst kendt fra TV2, så bandet tilbage i 1999 hvor de spillede i kulturnatten. Der kom derefter skred i sagerne, hvor Steffens musiske kontakter nok har været en fordel, således at gruppen, i efteråret 1999, udgav albummet Kyst. Dette album blev lynhurtigt anmeldernes fortrukne, men gruppen fik pudsigt nok den største succes i udlandet, specielt Ben-lux-landene, det på trods af at gruppen kun synger på Dansk!! Deres danske optræderne, var relativ få, de begrænsede sig til et par gange på roskilde festivalen samt få koncerter, dette på trods, af det faktum at de var nogle af de mest originale på den danske scene bortset fra de tre herrer fra langestrand og en vis Sune Wagner.
Deres andet album hedder, slet og ret, Det er mig som holder træerne sammen. 45 min og 16 sekunder, varer albummet - men hvilket album.
Deres musikstil, kan bedst betegnes som en genreoverskridelse mellem rock og elektronisk melakonsk musik. Nummeret "plantage" lyder som en Bjørk halvejs igennem Post, hvor et klaverspil åbner nummeret som bliver suppleret af diskerte blæsere, der danner en grundrytme der varer længe nok, til at man vender sig til melodien, indtil et klokkespil, bryder harmonien - hvor en skøn og klar vokal toner frem, lydende så smukt, at man bare kunne kneppe den kvinde. En elektronisk-rytme tager igen over, for at smadre ens små liderlige drømme, for at male et musikalsk billede som er en O.K Computer værdigt, derefter at veksle tilbage til den smukke vokal. Denne paronoide kompositionsform gør at intet er, forudsigeligt på albummet, på den kedelige måde. Sangen Mission veksler mellem en tonstung basgang tilsat et pulserende trommebeat
Højdepunktet indtræffer på den 12 min, lange sang om vinteren, som starter så stille og kører i de ledemotiver, som en vis Wagner blev så berømt for at opfinde for 150 år siden, tilsat forsangerindes (Henriette Sennenvaldt) skønsang, hvor hun får så ganske almindelig ord til at lyde så smukke.
Endnu før jeg tog afsted
Men måske var jeg lissom drevet
Af for mange søvnløse nætter
Af den skøre uro der aldrig helt forsvinder
Om vinteren
Før hun tager afsted, er har de ledemotiver og de supplerende instrument gjort at man er fortryllet ind i en verden, man ej heller vil væk fra, og desværre alt for sent, opdager man at denne 12 min lange slutter af i klimaks der så pludselig vækker een af de 45 min og 17 sekunders drømmeri, som cden varer.
Summa sumarum, så er ligger Massive Attack, Bjørk og en sen udgave af Talk Talk, hele tiden og lurer under overfladen i Under Byens univers, uden at bandet nogensinde, giver afkald på deres identitet, hvor de 8 mands instrumenter kæmper den kamp som skaber denne unikke cd. Se det, er klasse - kammerater, derfor skal der ej heller være nogen tvivl om udfaldet af min karakter, nemlig den højest, for på trods af at cden ikke er længere og der udfra det perspektiv, er nogle dyrt betalte minuter, så gør albummets langtidsholdbare kvalitet, det hele værd.
Bonusinfo: De remixer også et utal af kunstere, et af deres seneste remix er Rammstein.
Men hvad er det for en fidus dette her band. Det er et arhusiansk musikkollektivt, der igennem 90'erne huserede i musiklivet derovre. Steffen Brandt, i andre sammenhænge bedst kendt fra TV2, så bandet tilbage i 1999 hvor de spillede i kulturnatten. Der kom derefter skred i sagerne, hvor Steffens musiske kontakter nok har været en fordel, således at gruppen, i efteråret 1999, udgav albummet Kyst. Dette album blev lynhurtigt anmeldernes fortrukne, men gruppen fik pudsigt nok den største succes i udlandet, specielt Ben-lux-landene, det på trods af at gruppen kun synger på Dansk!! Deres danske optræderne, var relativ få, de begrænsede sig til et par gange på roskilde festivalen samt få koncerter, dette på trods, af det faktum at de var nogle af de mest originale på den danske scene bortset fra de tre herrer fra langestrand og en vis Sune Wagner.
Deres andet album hedder, slet og ret, Det er mig som holder træerne sammen. 45 min og 16 sekunder, varer albummet - men hvilket album.
Deres musikstil, kan bedst betegnes som en genreoverskridelse mellem rock og elektronisk melakonsk musik. Nummeret "plantage" lyder som en Bjørk halvejs igennem Post, hvor et klaverspil åbner nummeret som bliver suppleret af diskerte blæsere, der danner en grundrytme der varer længe nok, til at man vender sig til melodien, indtil et klokkespil, bryder harmonien - hvor en skøn og klar vokal toner frem, lydende så smukt, at man bare kunne kneppe den kvinde. En elektronisk-rytme tager igen over, for at smadre ens små liderlige drømme, for at male et musikalsk billede som er en O.K Computer værdigt, derefter at veksle tilbage til den smukke vokal. Denne paronoide kompositionsform gør at intet er, forudsigeligt på albummet, på den kedelige måde. Sangen Mission veksler mellem en tonstung basgang tilsat et pulserende trommebeat
Højdepunktet indtræffer på den 12 min, lange sang om vinteren, som starter så stille og kører i de ledemotiver, som en vis Wagner blev så berømt for at opfinde for 150 år siden, tilsat forsangerindes (Henriette Sennenvaldt) skønsang, hvor hun får så ganske almindelig ord til at lyde så smukke.
Endnu før jeg tog afsted
Men måske var jeg lissom drevet
Af for mange søvnløse nætter
Af den skøre uro der aldrig helt forsvinder
Om vinteren
Før hun tager afsted, er har de ledemotiver og de supplerende instrument gjort at man er fortryllet ind i en verden, man ej heller vil væk fra, og desværre alt for sent, opdager man at denne 12 min lange slutter af i klimaks der så pludselig vækker een af de 45 min og 17 sekunders drømmeri, som cden varer.
Summa sumarum, så er ligger Massive Attack, Bjørk og en sen udgave af Talk Talk, hele tiden og lurer under overfladen i Under Byens univers, uden at bandet nogensinde, giver afkald på deres identitet, hvor de 8 mands instrumenter kæmper den kamp som skaber denne unikke cd. Se det, er klasse - kammerater, derfor skal der ej heller være nogen tvivl om udfaldet af min karakter, nemlig den højest, for på trods af at cden ikke er længere og der udfra det perspektiv, er nogle dyrt betalte minuter, så gør albummets langtidsholdbare kvalitet, det hele værd.
Bonusinfo: De remixer også et utal af kunstere, et af deres seneste remix er Rammstein.
