The Simpsons Movie

Chart Attacks udgave af Rene ord for pengene. Hvad er hot, hvad er not, hvad skal man ikke bruge penge på og hvad skal man end ikke bruge båndbredde på. Dette forum er ikke kun begrænset til musik, men også film, spil, restauranter, diskoteker. Kort sagt alt, hvad man kan spare penge på eller anbefale.

Redaktør: 3dotz

Brugeravatar
DJ LAU
Indlæg: 818
Tilmeldt: 23 apr 2002, 16:30

The Simpsons Movie

Indlæg af DJ LAU »

Ja jeg orker ikke at skrive et længere review, men i får lige min mening kort.
Jeg var inde og se den på snigpremiere Lørdag middag, og må sige at den er hylegriner, i starten er humoren meget insprireret af 18. sæson, hvilken også er sjovt, men lidt for plat i længden, humoren minder vel en smule om family guy's. Til sidst bliver filmen dog alt for amerikansk, og det er som om de ikke rigtigt kan finde en ordentlig slutning. Humoren til sidst minder en hel del om den, der var i sæson 1 og 2, en humor som man næsten kun kan grine af, hvis man er fra US.
Historien er ikke noget særligt, og sådan set ikke bedre end, hvad man ser i nogle af afsnittene fra de gode sæsoner som sæson 8.
Kan dog helt klart anbefale folk at se den i biografen, den er altså er bedst egnet til det store lærred. Og det er da også sammen med en masse folk at man får de bedste grin.


:3af5
3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Indlæg af 3dotz »

Hold da op en stinker. Denne film viser tydeligt, hvorfor tegnefilm som Simpsons kun skal vare de obligatoriske 22 minutter.

Jeg er så skuffet. Jeg villle have forlangt pengene tilbage, hvis jeg havde betalt for filmen. Humoren er alt for oplagt, og jeg har ikke grint en eneste gang i hele filmen.

Det bedste ved filmen er da filmen slutter. Bedste punkt i filmen er afslutningen, hvor man bringer en lille reference til et af de første afsnit, hvor Bart prøver at springe Springfield Gorge på skateboard.

Denne film stinker, og alle de ting, der skal være sjove har man allerede set i traileren.

Jeg giver den :1af5 fordi det trods alt er The Simpsons.

Spar pengene og drik dig en kæp i øret eller se en anden film i stedet. Eller drik dig stiv og ryg dig skæv, tag noget speed eller et par dåser Red Bull med for ellers falder man da helt i søvn.

Bliver spændende at se, hvad anmelderne giver filmen af karakterer i morgendagens aviser.

...
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
Hoopstar
Indlæg: 1651
Tilmeldt: 30 dec 2002, 17:16

Indlæg af Hoopstar »

de gav den så 5 ud ad 6...

hmm det lyder da rimelig skidt at den stinker.. havde ellers håbet den var syg sjov..
3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Indlæg af 3dotz »

Jeg så også indslaget fra Imperial på tv2, hvor alle idioterne, der var inviteret gratis til Simpsons pre-view roste filmen. Henrik Palle var dog den mest realistiske af dem, der blev interviewet, men man ved jo også, at der er så meget klappen på ryggen ved sådan en forestilling, at hvis en person først sagde sin ærlige mening om det lort han/hun lige havde været inde og se, så ville han/hun aldrig blive inviteret igen.

Her er Scope scoren
Scope-score 64%
Anmeldere 83%
Brugere 89%

Scope er klart nede i det niveau, som jeg tror filmen reelt vil ende på, men hypen gør, at der ikke er nogle seriøse anmeldere, som tør sige deres ærlige mening. Hvor mange anmeldere skrev om Ringenes herre, at det var en utrolig flot film med nogle talentløse skuespillere?

Men det bliver interessant at læse, hvad CA's egne brugere mener om filmen for dem har jeg væsentlig mere tiltro til end betalte anmeldere og wanna-be stjerner.
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Indlæg af 3dotz »

DEn her anmeldelse er rigtig god.
The Simpsons Movie


Tv-historiens flagskib går til filmen...



Da Lake Springfield er blevet så forurenet at en mindre miljøkatastrofe er under opsejling, får Lisa Simpson gennemtrumfet et totalt forurenings-forbud i området. Dette ignorerer Homer imidlertid på vanlig vis, da han læsser en hel utæt silo med lort fra hans nyerhvervede gris, ud i søen.

I Washington DC bliver der slået miljø-alarm og den nyvalgte præsident Arnold Schwartzenegger giver den magtgale Russ Cargill, lederen af EPA (den amerikanske miljøstyrelse), magten til at sætte drastiske midler i brug. Hele Springfield bliver afskærmet fra omverdenen af en gigantisk glaskuppel og da byens indbyggere forsøger at lynche Homer i raseri, må familien Simpson tage flugten og bosætte sig i Alaska.

Homers ansvarsløshed har dog denne gang sået alvorlig splid i familien. Og da Homer nægter at vende tilbage til Springfield for at redde byen fra Cargills nyeste plan om at udslette byen fra landkortet, forlader Marge og børnene ham for evigt. Homer fortryder imidertid og må nu forsøge at tage ansvar for sine handlinger, redde sin by og genfinde sin families respekt og tilgivelse...

Verdens bedste
Det følgende er ikke til debat: The Simpsons er verdens bedste tv-serie! Enten ved man at det forholder sig således eller også er dette faktum gået hen over hovedet på een, hvormed man er gået glip af et af det 20ende århundredes allervigtigste kulturelle fænomener.

Ingen anden tv-serie har formået at være så unikt og originalt morsom og samtidig have så meget hjerte og sjæl. Ingen anden tv-serie har formået at forbinde zitcom-formatet med det serielle dramas karakter-dybde, identifikation- og udvikling. Ingen anden tv-serie har leveret så spidende og intelligent samfundssatire og behandlet aktuelle politiske og moralske emner med så stor visdom og så mange nosser. Og ingen anden tv-serie er i samme grad blevet en kollektiv referenceramme for en hel generation.

Og dog, så ved de fleste (ældre) Simpsons-fans, at efter seriens guldalder fra 1993 til 2000 var det som om seriens hjerte så småt forsvandt. Handlingsforløbene begyndte at blive for syrede. Karaktererne (især Homer) begyndte at blive utroværdige og deres handlinger styret mindre af deres personligheder og mere af, hvad der ville frembringe mest spontan humoristisk pay-off. Det var som om seriens bagmænd var blevet nervøse for konkurrencen fra South Park og andre Simpsons-inspirerede serier, og glemte at hemmeligheden ved The Simpsons er, at den - ligesom de fleste andre fortællinger der skaber stærke følelser hos deres publikum - er ligeså meget et drama som en komedie.

Det er derfor med både forventning, skepsis og bange anelser at vi ægte Simpsons-fans har afventet spillefilmen "der har været 18 år undervejs". Ikke blot pga. seriens bedrøvende fald i standard, men også fordi det er svært at forestille sig, hvordan springet fra afsnit af 22 minutters længde til spillefilmens 85 minutter, skulle kunne lykkes uden at det bare bliver en kavalkade af Hollywood-spoofs, ligesom så mange andre computer-animerede film.

Det svære formatskift
Dette lykkes imidlertid forbløffende godt. Trailerens antydning af et "storfilms-plot" viser sig mest at stamme fra et Itchy & Scratchy-afsnit (seriens ultravoldelige udgave af Tom & Jerry) og handlingen er i virkeligheden ret tro mod den type præmis som kunne forekomme i serien.

Spillefilmsformatet giver mulighed for en fordybelse i den følelsesmæssige kløft mellem Homer og hans familie, som serien ikke har tid til, hvilket skaber nogle ret bevægende scener mellem Homer og Marge. De ægteskabelige kriser har ofte været alvorlige i serien, men i filmen bearbejdes disse mere grundigt, så man flere gange får en klump i halsen. Det er en fin måde at udnytte det nye medie på.

Animationen er ligeledes vellykket og tro mod seriens ånd. Filmen har bevaret seriens streg og to-dimensionelle look og blot valgt at supplere med computeranimerede bevægelser, der skaber filmisk dybde og dynamik.

Filmens humor er naturligvis i høj klasse - man smiler stort set fra første til sidste sekund og alt andet ville også have været uacceptabelt. Men der er ikke umiddelbart nogle virkelig mindeværdige scener eller jokes der føltes som "øjeblikkelige klassikere" (den type som vi fans citerer i een uendelighed), hvilket er lidt skuffende.

Desuden er handlingens absolutte fokus lagt hos selve Simpsons-familien og mange af de vigtigste bifigurer (bortset fra Ned Flanders) er meget underrepræsenterede. Især Montgomery Burns - mange fans absolutte yndlingsfigur - har en skuffende perifær rolle.

Endelig er spørgsmålet som unægteligt presser sig på: "Hvorfor egentlig lave en Simpsons-spillefilm?". Seriens skabere har ønsket at lave en film i mange år, men har klogeligt valgt at vente til de havde en præmis, der kunne bære 5 gange den serielle længde. Dette er lykkedes - historien fungerer som film og ikke blot som et meget langt afsnit. Men taget i betragtning hvilken kulturel begivenhed denne film er, savner man alligevel noget tyngde.

For at en Simpsons-spillefilm skulle have sin fulde berettigelse, burde man nok have brugt lejligheden til at "tage røven på publikum" og fortælle en historie, der vender bøtten rundt og får omfattende konsekvenser for seriens fremtidige afsnit. Hvad hvis Homer og Marge f.eks. blev skilt, en vigtig figur døde eller at familien blev boende i Alaska, hvorved serien totalt skulle skifte setting? I så fald ville undertegnede nok i højere grad have følt at spillefilmen markerede noget i seriens univers og kronologi og ikke blot blev lavet fordi seriens bagmænd kunne og havde lyst.

Alt i alt, må man dog retfærdigvis skulle bedømme Simpsons: The Movie som selvstændigt filmisk værk og ikke som blot en del af tv-serien. Og hvor f.eks. de fleste superhelte-filmatiseringer eller Harry Potter-filmene lider under ikke at fungere som selvstændige film, men kun som visuelle supplementer til det oprindelige værk, så har Simpsons: The Movie en godt afstemt filmisk handling, der både er god, sjov, rørende og seværdig.



Anmeldt af Michael Vogt (03-08-2007)
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Indlæg af 3dotz »

Anmeldt af David Silverman Filmz.dk
Omsider har familien Simpson krydset broen mellem stuernes flimmerkasser og biografernes store, hvide lærreder. Det er en rejse, der har været længe undervejs, men baseret på slutresultatet, "The Simpsons Movie", har man alligevel haft for meget tryk på speederen og taget for få stop undervejs til at nærstudere terrænet (læs: manuskriptet).






Oprindeligt var der tale om at runde hele Simpsons-sagaen af med spillefilmen, men seriens 19. sæson begynder på amerikansk tv til oktober, så en kulturelt betydningsfuld begivenhed er der altså ikke tale om. Fair nok. Hvorfor dog også trække stikket ud på én af tv-historiens allerstørste succeser, når nu der stadigvæk er penge i skidtet og flere historier at fortælle? Men selvom det givetvis havde været alt for meget at forlange en skelsættende og direkte uforglemmelig filmoplevelse, så virker "The Simpsons Movie" uheldigvis som en overilet og banal eftertanke.

En kliché, som ofte benyttes i diskussioner om produktioner, der tager udgangspunkt i tv-serier, lyder således: filmene virker egentlig blot som lange tv-episoder... Således er det med "The Simpsons Movie". Javist, der er adskillige billeder og komplette sekvenser i filmen, som visuelt og auditivt overgår alt, hvad tv-serien tidligere har mønstret. Det endelige klimaks er også vidunderligt storladent og fortjener at blive set på så stort et lærred som muligt. Men bortset fra filmens betagende billedside og naturligvis den længere spilletid, er der intet ved "The Simpsons Movie", der får den til at adskille sig fra tv-serien. Efter næsten 20 sæsoner og 400 afsnit er mere af det samme ikke helt godt nok.






Især fans, der har fulgt Homer, Marge, Bart, Lisa, Maggie og deres talløse fjender og venner gennem tykt og tyndt i 18 år, må virkelig klø hovedbunden og stirre undrende på billettens indkøbspris. Og når nu danske tv-kanaler ynder at transmittere serien døgnet rundt, er spørgsmålet, om man ikke lige så godt kan spare pengene på transport og billet og i stedet bare hænge ud på sofaen foran fjernsynet? Naturligvis vil mange vælge at tage i biografen, og i skrivende stund hitter filmen ikke uventet i USA. Seriens skaber, Matt Groening, og hans hædrede kollegaer fortjener da også mindst prisen for én biografbillet som tak for alle de helbredende latteranfald og glædelige stunder, som de har skænket millioner af seere i hele tre forskellige årtier.

Det er naturligvis også netop fordi, Groening og talrige geniale forfattere (deriblandt folk som Conan O'Brien og Brad Bird) har produceret talrige mageløse episoder, der i allerhøjeste grad har revolutioneret tv-markedet, at man skuffes over den forbavsende overfladiske og uinspirerede film. Selvfølgelig er der et par glimrende momenter – især en reference til FOX' marketingsvanvid, Homers opgør med en nedbrydningskugle og en scene, hvor en næsten identisk kopi af familien optræder, morer kosteligt. Men især efter filmens første forrygende kvarter daler kvaliteten af vitserne, og under anden halvdel fremkalder "The Simpsons Movie" sjældent andet end lavmælt kluklatter.






Filmens sidste og formentlig svageste joke før rulleteksterne begynder, tydeliggør blot, hvor ringe selvjustits de i alt elleve(!) manuskriptforfatterne har besiddet. Farmand Homer er skyld i en gevaldig naturkatastrofe, der får præsident Schwarzenegger (en figur, der slet ikke er så sjov, som han burde være) til at beordre byen Springfield isoleret fra omverdenen. Det lykkes Simpson-klanen at flygte til Alaska, men en forudsigelig stribe tilfældigheder tvinger Homer til at revurdere sin familierolle og omgangskredsens værdi for 117. gang og dernæst prøve at redde dagen. Gamle underholdende kendinge såsom den magtsyge milliardær Mr. Burns, klovnen Krusty og dennes forhenværende og psykopatiske assistent, Sideshow Bob, savnes virkelig.

Når lille Maggie udbryder "fortsættelse!" under rulleteksterne, kan man dog kun applaudere den charmerende lille babys oplagte forslag. For selvom "The Simpsons Movie" ikke er noget epokegørende mesterværk og heller ikke engang en virkelig god komedie, så er det svært ikke at indrømme et ønske om endnu en gang at befinde sig i selskab med den dysfunktionelle familie i biografmørket. En familie, som de fleste af os nok nærmest anser som en del af vores egen. Man kan kun håbe, at Groening og Co. tager ved lære, før den uundgåelige toer udkommer, for "The Simpsons Movie" er uheldigvis noget af en forspildt mulighed. D'oh
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Indlæg af 3dotz »

Jeg tror faktisk de to anmeldere sætter de ord på filmen, som jeg ikke selv kunne i går af ren raseri.

Mesterværk er filmen på ingen måde, men mens serien kan holde gang i flere forskellige handlingstråde, så blegner de totalt i filmen, hvor man følger familien Simpsons stort set hele filmen.

Det store ensemble af bipersoner får aldrig lov at træde i karakter. Så er det fint man kan vise en filmplakat, hvor seriens bipersoner, står på en lang række, hvis de ikke spiller en rolle i filmen. Der mangler simpelthen bifigurernes handlinger og nogle andre af de lokationer man elsker fra serien. Kraftværket og Mr. Burns, Smithers, Carl og Lenny.

Moes bar bruges ikke. Kwik-e-mart bliver heller ikke brugt. Seymour Skinner bliver heller ikke udsat for Bart Pranks og det er nok de manglende bifigurer, der gør at jeg synes denne film stinker. End ikke Patty og Selma får lov til at komme med en af deres nedladende kommentarer overfor Homer, selv om der i kraft af grisen ville have været fantastiske muligheder til dette.

The Simpsons som serie er sjov. Det er filmen ikke for den gule familie kan ikke bære halvanden time alene. I serien bærer de ikke engang en halv time.

...

Manglede lige et ord
Senest rettet af 3dotz 03 aug 2007, 10:13, rettet i alt 1 gang.
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
Deejay_Wonder
Indlæg: 2112
Tilmeldt: 14 dec 2004, 15:14
Geografisk sted: 9000
Kontakt:

Indlæg af Deejay_Wonder »

sådan noget pis - havde ellers set frem til at skulle ind at se den, men nu ved jeg ikke rigtig om jeg gider efter de anmeldelser :(
Tjen penge på din hjemmeside via
http://www.partner-ads.com/dk/klikbanne ... erid=13617
Tilmeld dig nu
Brugeravatar
QrazyLeg
Site Admin
Indlæg: 7156
Tilmeldt: 22 apr 2002, 17:40

Indlæg af QrazyLeg »

Jeg skal stadig ind og se den :)
www.chartattack.dk og #chart.dk @ EFnet administrator - come join us, it's fun!
"TV is chewing gum for the eyes" - Frank Lloyd Wright
goafreak
Indlæg: 4590
Tilmeldt: 19 aug 2002, 19:42
Geografisk sted: Horse
Kontakt:

Indlæg af goafreak »

Ja jeg bliver også nødt til at se den. Og jeg nægter at tro på, at den er så dårlig som 3dotz og de der anmeldere skriver.

(Ikke fordi jeg ikke tror på hvad 3dotz siger, men man bliver jo nødt til at se skidtet)
BØH
3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Indlæg af 3dotz »

Jeg bifalder absolut at så mange CA'ere går ind og ser filmen. Så kan I give mig ret bagefter :D

...
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Indlæg af 3dotz »

Senest rettet af 3dotz 04 aug 2007, 08:23, rettet i alt 1 gang.
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
Brugeravatar
aroxdk
Indlæg: 1372
Tilmeldt: 01 jan 2005, 18:00
Geografisk sted: Over the rainbow, somewhere

Indlæg af aroxdk »

The.Simpsons.Movie.2007.TS.Custom.DKsubs.PAL.DVDR-FTC hvis nogen skal bruge tekster, før de helt forstår det :)

User Rating: 8.3/10 (33,041 votes)
Top 250: #121

Glæder mig til at se filmen. Lader til at mange er glade for den. Har aldrig set et helt afsnit endnu, men det er vel på tide :D
TheJackal
Chart Attack VIP
Indlæg: 2769
Tilmeldt: 22 apr 2002, 09:46
Geografisk sted: FestJylland
Kontakt:

Indlæg af TheJackal »

aroxdk skrev:(...)Har aldrig set et helt afsnit endnu, men det er vel på tide :D
Say what..?!!! 8O

Det er en fejl i din opdragelse, min ven...! ;) :D
| Somewhere deep inside me, I found, the child I used to be |
chreddy1
Request Limit Reached
Indlæg: 4408
Tilmeldt: 08 jan 2006, 18:40
Geografisk sted: 127.0.0.1

Indlæg af chreddy1 »

3dotz.. filerne på dine links er slettet :(..
Brugeravatar
DJ LAU
Indlæg: 818
Tilmeldt: 23 apr 2002, 16:30

Indlæg af DJ LAU »

Det er alligevel en dårlig version, PUKKAs release er langt bedre!
Brugeravatar
CCK^
Indlæg: 725
Tilmeldt: 24 sep 2003, 21:41
Geografisk sted: 9000 cement

Indlæg af CCK^ »

aroxdk skrev: User Rating: 8.3/10 (33,041 votes)
Top 250: #121
Ja og den rating havde den endda før den havde premiere. Siger lidt om Simpsons fanboys :)
Infected
Indlæg: 918
Tilmeldt: 27 sep 2005, 14:36
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Infected »

Skal ind og se den i aften, og glæder mig som sindsyg.. Har kun læst gode anmeldelser bortset fra herinde, og ud fra hva jeg har hørt fra venner som har set, så kan Simpsons familien godt hodle 1½ time på det store lærred..

Men det er jo også en smagssag..
Men udanset hvad, så tror jeg på det er en konge sjov film, og den skal ejes på original dvd.. :D Så passer den også ind sammen med det jeg har af serien indtil videre.. :D
Kazo
Proud Chart Attack Member
Indlæg: 1121
Tilmeldt: 24 apr 2002, 20:47
Geografisk sted: Kbh.

Indlæg af Kazo »

Har lige været inde og se den og kan slet ikke genkende de negative ting der er sagt om den! Synes den var helt vildt god!
Billede
amh
CAs dkbn-luder
Indlæg: 5244
Tilmeldt: 04 okt 2004, 13:22
Geografisk sted: Midten af Dyreskuepladsen

Indlæg af amh »

Syntes den er langtruken i længden, så den igår aftes.. Den er måske lidt vild også.. Men hva faen det er Simpsons.
Besvar