Nick and Norah's infinite playlist
: 04 aug 2009, 14:41
Sad og så denne lille perle af en feelgood film igår.
Jeg så for lang tid siden trailere for filmen, der dog ikke rigtig tændte mig. Jeg havde dog læst nogle gode anmeldelser af filmen, så da jeg sad og kedede mig igår aftes fandt jeg den på nettet for nu skulle det være.
Jeg blev positivt overrasket. Filmens ene hovedperson er Michael Cera (ham fra Superbad og Juno), og han bliver af mange betegnet som en del af "The Judd Apatow Posse". En stribe skuespillere, der alle besidder et komisk talent, men i denne film render han nærmest rundt helt uden at smile.
Dybt bedrøvet over hans utro kæreste gennem seks måneder har slået op med ham tager han med bøssebandet Jerkoffs ud og spille. Han er den eneste hetero i bandet. På klubben møder han en pige, der beder ham spille hans kæreste i fem minutter. Det gør hun for at vise overfor pigen Trish, der tilfældigvis er Nicks ekskæreste om, at der er nogle der vil have hende.
Trist bliver jaloux, og imens skal pigen Norah følge sin fordrukne veninde hjem. Gutterne i bandet mener dog, at Nick og Norah skal gå ud og have det sjovt, så skal de nok køre veninden hjem.
Skidefuld vågner veninden i varevognen som bandet kører i, da de er inde og købe noget mad. Overbevist om at hun er blevet kidnappet forlader hun varevognen, og da Norah og Nick finder ud af dette må de ud og lede efter hende.
Samtidig er de på jagt efter det mystiske band Fluffy, som dukker op og spiller et eller andet sted, men adressen er hemmelig og kommer i form af spor. I løbet af natten når de både at blive uvenner og finder ud af, at de faktisk har en meget vigtig ting tilfælles. De elsker og lytter til den samme musik.
Norah skal i løbet af natten træffe en beslutning, der har indflydelse på resten af hendes liv og Nick skal finde ud af om han kan komme sig over Trish, der ikke skyer nogen midler for at holde Nick fanget i et spind af beundring.
Jeg blev meget positivt overrasket. Filmen har ikke en masse højdepunkter, men har et kronologisk forløb, og så leverer Michael Cera og hende jeg ikke lige kan navnet på (Norah) to overbevisende skuespilpræstationer i mine øjne.
Jeg så filmen på divx, men bestilte filmen hjem på dvd fra Play igår.
Den får
fra mig for at underholde og overraske mig.
...
Jeg så for lang tid siden trailere for filmen, der dog ikke rigtig tændte mig. Jeg havde dog læst nogle gode anmeldelser af filmen, så da jeg sad og kedede mig igår aftes fandt jeg den på nettet for nu skulle det være.
Jeg blev positivt overrasket. Filmens ene hovedperson er Michael Cera (ham fra Superbad og Juno), og han bliver af mange betegnet som en del af "The Judd Apatow Posse". En stribe skuespillere, der alle besidder et komisk talent, men i denne film render han nærmest rundt helt uden at smile.
Dybt bedrøvet over hans utro kæreste gennem seks måneder har slået op med ham tager han med bøssebandet Jerkoffs ud og spille. Han er den eneste hetero i bandet. På klubben møder han en pige, der beder ham spille hans kæreste i fem minutter. Det gør hun for at vise overfor pigen Trish, der tilfældigvis er Nicks ekskæreste om, at der er nogle der vil have hende.
Trist bliver jaloux, og imens skal pigen Norah følge sin fordrukne veninde hjem. Gutterne i bandet mener dog, at Nick og Norah skal gå ud og have det sjovt, så skal de nok køre veninden hjem.
Skidefuld vågner veninden i varevognen som bandet kører i, da de er inde og købe noget mad. Overbevist om at hun er blevet kidnappet forlader hun varevognen, og da Norah og Nick finder ud af dette må de ud og lede efter hende.
Samtidig er de på jagt efter det mystiske band Fluffy, som dukker op og spiller et eller andet sted, men adressen er hemmelig og kommer i form af spor. I løbet af natten når de både at blive uvenner og finder ud af, at de faktisk har en meget vigtig ting tilfælles. De elsker og lytter til den samme musik.
Norah skal i løbet af natten træffe en beslutning, der har indflydelse på resten af hendes liv og Nick skal finde ud af om han kan komme sig over Trish, der ikke skyer nogen midler for at holde Nick fanget i et spind af beundring.
Jeg blev meget positivt overrasket. Filmen har ikke en masse højdepunkter, men har et kronologisk forløb, og så leverer Michael Cera og hende jeg ikke lige kan navnet på (Norah) to overbevisende skuespilpræstationer i mine øjne.
Jeg så filmen på divx, men bestilte filmen hjem på dvd fra Play igår.
Den får
fra mig for at underholde og overraske mig. ...