Er du dum eller hvad hedder du ?

[DjMail]

http://www.berlingske.dk/webtv/444/14810 - shiiiiiiit

[FrZ]

... HG elever :/

[Iwers]

Bliver sku ærlig talt lidt trist når jeg ser det der...
Hvorfor har man også så meget sygefravær :S

[QrazyLeg]

Fordi man er ligeglad, eller er blevet ligeglad.

Det er skræmmende, hvor lavt niveau så mange befinder sig på. Men man kan satme også se på det. Jeg synes ideologien "der skal være plads til alle, og det skal være godt for alle at være her" er satme en falliterklæring. Det må ikke være den primære ideologi for en skole. Det burde være "læring og lysten til at lære" der ligger i højsædet. Men det er ikke kun den nuværende regering, der har tabt kampen. Som det bliver sagt, så var forholdene de samme som for 15 år siden. Forskellen ligger bare i, at de "manuelle" erhverv er blevet færre, og fokus ligger på viden. Folkeskolepolitikken har bare ikke ændret sig nok med tiden - desværre. Jeg er da bekymret over de næste generationer, der skal styre vores samfund i fremtiden. Det er en ondsindet spiral.

[dwr]

Jeg kan godt se, at det er surt at have en tredjedel af sine timer undervist af en vikar, men det er da bedre end, når man kommer videre i systemet og en fjerdedel af timerne bare bliver aflyst (vel at bemærke uden at kommunikere dette korrekt, så 80 elever sidder i lokaler og venter på deres forelæser som aldrig kommer).

Men nok med piveri over tidsspilde. Mere indenfor emnet, så synes jeg, at det er skræmmende. Jeg køber ikke den undskyldning med, at det er generationen, der er blevet ligeglad. Unge har sgu aldrig gidet undervisning - i hvert fald ikke før sidst/midt i teenageårene. Problemet er for mange unge, tror jeg er, at de mangler det grundlæggende - det HELT basale. Jeg havde det selv i sin tid - for at forklare, så kommer jeg med en lille hygge-historie.

Jeg gik i en skole, hvor vi startede med tysk-undervisning i 5. eller 6. klasse. Jeg tror, det var 6. klasse. I min folkeskole var jeg nok en meget almindelig studerende i forholde til gennemsnittet. Jeg var hverken af stræbertypen eller den ligeglade type. Ganske almindelig med andre ord. Vi havde en tysklærer, som brugte sin undervisningstid på at sætte os til at læse op fra tyske bøger - på tysk. Så fortalte hun os, hvad teksten betød og sådan blev vi faktisk ved i al den tid, jeg havde tysk. Som I nok kan gætte, så mangler du jo nogle grundsten på den her måde. Det betød, at jeg kunne læse flydende op fra tyske bøger - uden at ane, hvad det betød og jeg kunne enkelte fraser, som havde gået igen tilpas mange gange.

Da jeg så begyndte i gymnasium, så skulle jeg have tysk på fortsætter-niveau. Jeg fik aldrig et ben til jorden. Der var tysk grammatik, som jeg aldrig havde lært. Kasserolle-bøjning hørte jeg ikke om før gymnasium, hvilket betød, at selvom de tekster vi læste, var noget nemmere end dem, jeg havde været vant til at læse, så skulle jeg pludselig selv skabe forståelse for tekstens betydning. Det kunne jeg ikke, fordi jeg manglede basale egenskaber. Jeg havde jo aldrig lært om forskellige bøjningstyper eller ordstillinger.
Jeg har aldrig bestået tysk og opgav det efter et par måneder i gymnasium. Man fortsatte med at møde op til timerne grundet fraværsprocenten, men mentalt var man fraværende og lavede alt muligt andet.

Hvis man ikke har de basale egenskaber og niveauet fortsætter, så giver man op. Jeg gjorde det samme. Hvis det passer, som de siger i interviewet, at de taber de unge fra 5.-9. klasse, så start fra bunden af og se om man kan se udslaget op i gennem årgangene.

[QrazyLeg]

Du har fat i en vigtig pointe. Jeg husker tilbage i midten af 1990'erne, hvor danskundervisningen blev ændret. Nu skulle man ikke længere til at "klappe"-stave ('a' siger a, 'b-e' siger be - abe), men i stedet ordgenkendelse. Det betyder at ordet juletræ, skulle man ikke kunne stave sig til, men i stedet genkende billedet af 'jule' og 'træ'. Fedt, når der så kommer et ord som 'akklamation' eller 'approbere', så er læseren jo sat af, fordi genkendelsen ikke er til stede. Det betyder også, at det at forfatte tekster, eller ganske enkelt skrive, bliver meget svært. Når man genkender ord, er det vel ikke ensbetydende med, at man genkender fragmenter af ordene, dvs. de enkelte bogstaver. Når man sidder med et tastatur kan man ikke på samme måde "tegne" ordene, som man kan med blyant.

På samme måde kan man forestille sig matematikken. Hvis man ikke forstår hvorfor 2+2=4, eller hvorfor a²+b²=c², så er det sgu svært at komme videre. Hvis man ikke forstår hvad historien har af betydning for samfundet i dag, så kan det også være svært at se en mening med fagene.

Og det er da klart en tilbagegang. Da mormor og morfar var børn, var udenadslæren en væsentlig del. Men der er også en grund til at dette er afskaffet. Da man skulle ordgenkende, så blev udenadslæren genindført, og forståelsen for ordene blev på samme tid irrelevant.

Når en ung skoleelev ikke kan finde forståelse i undervisningen, så bliver barnet ukoncentreret. Det gør at vedkommende oftest begynder at lave andre ting, der forstyrrer undervisningen og især de andre børn. De børn med større forudsætninger for at komme videre i teksten, fordi de kan klare sig, tror jeg ikke på kan abstrahere fra en gruppe forstyrrende elever. Børns "attention-span" er er ret begrænset. Det der er dem mest interessant er det der sker lige for næsen for dem, uden et mere raffineret filter, til at sortere skidtet fra.

[wlt]

Du har fat i en vigtig pointe. Jeg husker tilbage i midten af 1990'erne, hvor danskundervisningen blev ændret. Nu skulle man ikke længere til at "klappe"-stave ('a' siger a, 'b-e' siger be - abe), men i stedet ordgenkendelse. Det betyder at ordet juletræ, skulle man ikke kunne stave sig til, men i stedet genkende billedet af 'jule' og 'træ'. Fedt, når der så kommer et ord som 'akklamation' eller 'approbere', så er læseren jo sat af, fordi genkendelsen ikke er til stede. Det betyder også, at det at forfatte tekster, eller ganske enkelt skrive, bliver meget svært. Når man genkender ord, er det vel ikke ensbetydende med, at man genkender fragmenter af ordene, dvs. de enkelte bogstaver. Når man sidder med et tastatur kan man ikke på samme måde "tegne" ordene, som man kan med blyant.

På samme måde kan man forestille sig matematikken. Hvis man ikke forstår hvorfor 2+2=4, eller hvorfor a²+b²=c², så er det sgu svært at komme videre. Hvis man ikke forstår hvad historien har af betydning for samfundet i dag, så kan det også være svært at se en mening med fagene.

Og det er da klart en tilbagegang. Da mormor og morfar var børn, var udenadslæren en væsentlig del. Men der er også en grund til at dette er afskaffet. Da man skulle ordgenkende, så blev udenadslæren genindført, og forståelsen for ordene blev på samme tid irrelevant.

Når en ung skoleelev ikke kan finde forståelse i undervisningen, så bliver barnet ukoncentreret. Det gør at vedkommende oftest begynder at lave andre ting, der forstyrrer undervisningen og især de andre børn. De børn med større forudsætninger for at komme videre i teksten, fordi de kan klare sig, tror jeg ikke på kan abstrahere fra en gruppe forstyrrende elever. Børns "attention-span" er er ret begrænset. Det der er dem mest interessant er det der sker lige for næsen for dem, uden et mere raffineret filter, til at sortere skidtet fra.

Words!!! - Der er sku heller ikke noget at sige til, samfundet kan køre af sporet...