Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har fået fingrene i Tiger Woods PGA Tour 2003 til PS2, og selv om golf er en sportsgren, hvor jeg hellere vil se fluefiskeri fra Sortedamssøen end golf på tv, så er der et eller andet anderledes over dette spil.
De ældre af boardets brugere kan måske huske, hvordan det var at spille det gode gamle Leaderboard til Commodore 64 sammen med kammeraterne. Der var dårlig grafik, men et fantastisk gameplay og man kunne sidde og bruge timer på at spille det mod kammeraterne for at se, hvem der var grønsværens hersker.
Grafikken i Tiger Woods er 100 gange bedre, banerne er større, lyden er bedre, så gameplayet burde stinke langt væk af sjusk, men der noget nærmest hypnotiserende i det her spil, og jeg ville elske at spille multiplayer i det her spil.
Måden man skyder på er meget unik. Det venstre analoge stick fører man frem og tilbage for at svinge og slå til den lille hvide, og det gør at man føler sig mere som en del af spillet.
Jeg har kun spillet en turnering på 18 huller. Den tog omkring en time for mig og to computerstyrede spillere at komme igennem. Mine modstandere var en stor tatoveret neger med Kid 'n' Play' hår og den anden var en gammel mand med navnet Pops.
Mit bedste hul var et PAR, og jeg sluttede med handicappet +37 efter, men jeg morede mig meget. Spillet kunne være for sjovt som opvarmning til en våd aften i byen, hvor taberen af hvert hul skulle drikke eller alle over par skulle drikke. Jeg tror ikke ret mange herindefra kunne holde til 18 huller.
Kan kun anbefale det her spil. Bare det selv at skulle slå bolden væk i stedet for bare at trykke på en knap gør det til en helt anden oplevelse.
Men det er bare mine 20 cent
...
Spiller de galf
Redaktør: 3dotz
Spiller de galf
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.