Hermed min anmeldelse, ja kære infernal har måske været det eneste store danske kommicielle band som ikke døde dengang hampenberg, barcode brothers og daizy osv. vidste hvor fladpandet techno/dance musik kunne være i Danmark. Årsagen til deres død, var at de producerede ufarlig plasticpop og legetøjs-techno, der gjorde en dyd ud af at lyde som noget, man har hørt før.
Hvad årsagen var til Infernal overlevede var at på trods af de producerede den letfordøjelige diskotek-IN-dance-musik, havde de en evne til at inddrage forskellige eksotiske instrumenter; sækkepiber på det første album og på waiting for daylight/muziak diverse arabiske instrumenter. Det har altid gjort at Infernal ikke tilsluttede sig fladpanernes brigade som blev tappert anført af hampenberg og barcode brothers. Det gjorde at de oplevede krisen og derfor sidder jeg nu idag med dette album venligst udlånt fra lokalradioen, radio kurt.
Infernal har sq produceret et helstøbt album, hvor man kan finde mange referencer til forskellige elektroniske kunstnere igennem de sidste 20 år. Albummet starter med From Berlin to Paris, efter en fed intro. At det nummer er blevet valgt til single synes jeg at det er snydt af den simple årsag at selve sangen bringer de minder fra som man helst ikke vil huske, en række af samplings'ne gav ubehagelig associationer om hampenbergs første album. Selve sangen virker også lidt klitisch agtigt, wooooooooooåhhhhhh hører man i midten af sangen, som det b stykke der skal være i en popsang, problemet er blot at selve sangen er alt alt for forudsigeligt. Den kan sagtens fungerer som baggrundsmusik til big brother 567 eller robinson, men interessant det er den ikke.
Så der er snarere langt mere kød på Cheap trick kinda girl eller den dybt 80'ere depech mode inspirede Ultimate Control, hvor jeg var ved at falde ned af stolen da jeg fandt ud af at det var Jon (popstar) som sang med på denne syglig fede sang, med et rigtigt lækkert beat, hvor selve vokalen på den sang er sq fed, at det er for mig et kæmpe spørgsmåltegn hvorfor den ikke blev første single.
Men der ingen tvivl om når den bliver smidt ud som single så skal det nok lykkes infernal at opnå de samme 70.000-80.000 eks. som deres første album kastede sig af sig.
På trods af albummet stadigvæk har en tendens til nogle gange at gå over forudsigelig pop musik eller plastic techno. Så er der ingen tvivl om at infernal har udviklet sig som kunstere og det var godt for den udvikling at de startede deres eget pladeselskab. Pladen virker har nogle geniale passager, men desværre også nogle steder hvor man tænker på hvorfor er det ikke blevet sorteret fra.
Herfra
½ CA stjerner.
