Jeg havde også en del forventninger til filmen og må sq sige at de fleste blev indfriet og blev stadigt overrasket. Closer er oprindeligt et skuespil, skrevet af Patrick Farber, der samtidig i denne film har taget sig af screenplay. Det virker gennemført, især med en Mike Nichols som instruktør.
Den er meget teatralsk hvilket kendetegner flere europæiske film, heriblandt danske (ikke dogme), tyske og franske i sin kameraføring, lyssætning og dialoger, samtidig hvis en person græder er det ikke noget der sker med store ord. Nej, ansigtet placeret midt i billedet, foran en glasrude hvor vejret udenfor er så gråt som aldrig set, tårerne løber ned af kinden, mens hele seancen sker i et gråt halvnøgent rum, malet i gråt og hvor en skammel, som det eneste møbel til at sidde på, står midt i det hele og ikke bliver brugt. Hele rummet er ejet af personen, der er skyld i tårerne. Større kan det ikke siges. Samtlige kvindelige dansklærere bliver våde i trussen over sådan en scene og de mandlige skal pludselig låne køkkenrullen...
Sådan foregår det hele filmen igennem. Jeg synes det er en fantastisk film. Det er et drama af de store publikum har købt billet til. Efter min mening er det noget af det bedste de seneste par år inden for den poppede filmscene. Det bliver til gengæld også overspillet i den sidste ende synes jeg. For selvom filmen er baseret på et skuespil, så er finessen ved en film netop at man kan pille det, der på teatret skal overspilles, fra. Det har man undladt. Måske er det et ubevidst valg, men jeg synes det i det lange forløb virker for kunstigt. Man mister relationen til alle overspillede karakterer i hvilken som helst film. Her bliver det altså for meget. Det virker faktisk lidt som en musikal, hvor det at overspille er en naturlig ting, fordi budskabet skal synges...
Jeg synes Natalie Portman og Clive Owen spiller fremragende i denne film. Julia Roberts og Jude Law når dem knap til sokkeholderne. De spiller godt og giver personerne den knap så fine, men kantede overflade i forhold til deres to medspillere. De gør dem den anelse finere end de er. Lidt for rutinerede nærmest. Jeg mangler passionen fra deres side. Sådan føler jeg det ihvertfald.
Det er ikke en typisk film for den brede biografgænger og det er ikke en typisk "Oscar film". Den er ikke commerciel nok. Derfor synes jeg især det er bemærkelsesværdig med de to nomineringer til Natalie Portman og Clive Owen (Best Supporting Actress in a Leading Role og Best Supporting Actor in a Leading Role). Samtidig vil jeg mene at hovedpublikums alder starter ved de 30 år. Ikke nogen ungdomsfilm. Men valget af Julia Roberts og Jude Law har nok været med hensigt på at gøre den mere commerciel end egentlig godt er.
Måske burde den have en kvart stjerne mindre. Men hellere runde op end ned så
