Constantine

Chart Attacks udgave af Rene ord for pengene. Hvad er hot, hvad er not, hvad skal man ikke bruge penge på og hvad skal man end ikke bruge båndbredde på. Dette forum er ikke kun begrænset til musik, men også film, spil, restauranter, diskoteker. Kort sagt alt, hvad man kan spare penge på eller anbefale.

Redaktør: 3dotz

Besvar
Brugeravatar
QrazyLeg
Site Admin
Indlæg: 7156
Tilmeldt: 22 apr 2002, 17:40

Constantine

Indlæg af QrazyLeg »

IMDb
Hjemmeside
Trailers
DC Comic's side om Hellblazer
I 1988 havde DC Comics/Vertigo premiere på deres nyeste skud på stammen over tegneseiehelte: Hellblazer. DC Comics er også dem der står bag tegneserierne om Superman og Batman bl.a. Deres store konkurrent, Marvel, er dem bag Spider-man, Hulk, X-men og Daredevil f.eks. Warner Brothers står bag produktionen af Constantine som er inspireret af tegneserierne. Mens Daredevil, Batman, Hulk og alle de andre har samme navn som deres inspirationskilder er der her tale om en navneforandring. Hovedpersonen i tegneserien og filmen hedder John Constantine men selve titlen er altså ændret. Dette kan lige så godt være en af mange historier om John Constantine fremfor historien om Hellblazer. Klogt valg, så vidt jeg har kunnet læse mig frem til. Historien er nemlig ikke ens.

Keanu Reeves spiller en excorsist, der ved hjælp af sine evner til at se dæmoner, uddriver disse fra jorden og tilbage til Helvede. Dette gør han for at opretholde "The Balance", hvilket i bund og grund er en aftale mellem Gud og Lucifer (Himmel og Helvede). John Constantine finder ud af at noget er helt galt da en "soldatdæmon" prøver at overtage en ung pige. Dette virker helt forkert da der ikke er et incitament for at vælge hende. Hun er ikke af betydning for det gode eller det onde og vil derfor være et irrationelt valg i opretholdelse af balancen.

Samtidig får vores helt konstanteret lungekræft. Manden ryger 30 smøger om dagen og får højest et år at leve i. Normalt ville det at dø for et menneske ikke være øverst på ønskelisten. Det gør det ikke bedre hvis man er tvunget til at skulle til Helvede frem for i Guds Himmelrige. Beskeden om at han ikke er ønsket bliver leveret af selveste ærkeenglen Gabriel. Gabriel fortæller endvidere at det er fordi at alt hvad Constantine har lavet i sit liv har han gjort for egen skyld, til sit eget bedste.

Det er et umiddelbart selvmord hos en psykiatisk patient som sætter John Constantine i forbindelse med Angela Dodson. Hun er spillet af Rachel Weisz (The Mummy, The Mummy Returns og Envy). Iøvrigt en rolle der er spillet rigtig flot! Angela er den psykiatiske patients tvillingesøster og hun mener ikke at der er tale om selvkmord. Herfra begynder fortællingen.

Der er tale om en god og spændende historie, der klart ligger i den bedre ende af comic2video konceptet. Dels fordi rollerne er velspillet synes jeg, men også fordi filmen har en god morbid (et bedre ord er måske sort, men den er altså lidt sygelig også) form for humor. Til gengæld trækker det ned i bedømmelsen at filmen svømmer i politisk korrekte antagelser omkring det at ryge. Fint nok med en punchline eller to, men når der kommer en henvisning til det hvert kvarter så er det et irritationsmoment af de store. Slutningen bliver også en anelse ødelagt af disse konstante henvisninger... desværre.

Filmen er for forudsigelig. Slutningen var meget hurtig gennemsket og helt uden overraskelse. Det er også en film der vil være mere end en "ikke finde den dybere mening"-film. Den vil forklare forskellen på god og ond, men det er der for meget action og humor med i til at det lader sig gøre fuldt ud. Men den er meget velspillet og omhandler et federe emne end hidtil når vi snakker superhelte-film

:3af5
Senest rettet af QrazyLeg 27 feb 2005, 00:54, rettet i alt 1 gang.
www.chartattack.dk og #chart.dk @ EFnet administrator - come join us, it's fun!
"TV is chewing gum for the eyes" - Frank Lloyd Wright
LunaPark
Indlæg: 1067
Tilmeldt: 14 nov 2002, 21:42
Kontakt:

Indlæg af LunaPark »

Har lige set den. Klart at anbefale, selvfølgelig i biografen.
Den er effektpræget nok, så den SKAL ses der!

og minsandten om ikke dæmonen Balthaza(o)r også ses i filmen, som ved navn også er med i serien Charmed. :D
Senest rettet af LunaPark 27 feb 2005, 11:15, rettet i alt 1 gang.
/Lunapark

Det man hører er man selv...... Vi var stive da vi skrev det !
Brugeravatar
QrazyLeg
Site Admin
Indlæg: 7156
Tilmeldt: 22 apr 2002, 17:40

Indlæg af QrazyLeg »

Nemlig :)

Så den selv på et 120 m² stort lærred... skønt
www.chartattack.dk og #chart.dk @ EFnet administrator - come join us, it's fun!
"TV is chewing gum for the eyes" - Frank Lloyd Wright
Darkheart
Indlæg: 489
Tilmeldt: 22 apr 2002, 15:01
Geografisk sted: Always under // or above
Kontakt:

Re: Constantine

Indlæg af Darkheart »

Jeg syn's sgu den var bedre end forventet, jeg vil godt gi' den

:4af5

Og mht. navnene, så er langt de fleste navne på dæmoner, enlge i film/tv osv. som regel baserede på "virkelige" navne, så de går jo ofte igen. Fx Gabriel i Constantine, den er jo også ret let at genkende. Den eneste der var ny for mig var den der djævle-søn, men om det var noget de selv fandt på, skal jeg ikke ku' sige...
- Darkheart -
We fools who love...
cyberphoenix
Indlæg: 60
Tilmeldt: 22 jan 2003, 22:30
Geografisk sted: Space
Kontakt:

Go Film

Indlæg af cyberphoenix »

Jeg var inde og se Constatine i Fredags , fuck den var alt for fed og heldigvis havde de ikke kørt det sædvanlige Hollywood concept hvor helten absolut skal ligge og knalde den kvindelige hovedrolle i min. 3 minutter, hvorefter han finder ud af at han har fundet sin drømmekvinde.

Om denne film kan man kun sige få ting : Rigeligt med action, en del shock, fede effekter, en rimlig sej hoved person og nogle okay fede punchlines.
Yes! I'am DIMM Dead In My Mind !

Billede
Whizler
Indlæg: 391
Tilmeldt: 22 apr 2002, 15:17
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Indlæg af Whizler »

Jeg synes også den er mægtig fed.

Men LunaPark, en ting jeg undrede mig lidt over, da jeg også har set Charmed, er at i charmed staver de det Balthazor hvis jeg husker rigtigt.

Og i Constantine staver de det Belthazor, det undre mig lidt. :)
Tjow :D
LunaPark
Indlæg: 1067
Tilmeldt: 14 nov 2002, 21:42
Kontakt:

Indlæg af LunaPark »

Whizler skrev:Jeg synes også den er mægtig fed.

Men LunaPark, en ting jeg undrede mig lidt over, da jeg også har set Charmed, er at i charmed staver de det Balthazor hvis jeg husker rigtigt.

Og i Constantine staver de det Belthazor, det undre mig lidt. :)
Ja der er lidt forskel... en af grundene er bla. at danskerne er elendige til at lave undertekster.... Det samme er diskuteret på dette Charmed Forum.

I Charmed har de både skrevet Balthazar og Balthazor, hvor de sidste dog er det officielle.
I Constantine skriver de vidst Balthazar. Men mon ikke det er samme dæmon som hentydes til....
/Lunapark

Det man hører er man selv...... Vi var stive da vi skrev det !
Besvar