Spore - The Game

Chart Attacks udgave af Rene ord for pengene. Hvad er hot, hvad er not, hvad skal man ikke bruge penge på og hvad skal man end ikke bruge båndbredde på. Dette forum er ikke kun begrænset til musik, men også film, spil, restauranter, diskoteker. Kort sagt alt, hvad man kan spare penge på eller anbefale.

Redaktør: 3dotz

Besvar
odder
Bæver Bekæmper
Indlæg: 1849
Tilmeldt: 03 dec 2004, 16:11
Geografisk sted: Ja det var egentligt et godt spørgsmål

Spore - The Game

Indlæg af odder »

Så blev det tid til endnu et review fra mig. Denne gang handler det om spillet, som ikke kan gennemføres:

SPORE

Gameplay

Spillet går i alt sin enkelthed ud på, at du skal grundlægge din egen race, og så føre den til storhed og sejr. Helt fra cellestadiet og så til det store univers. Igennem evolutionen, kan du ændre dit væsen, så du bliver større, vildere, mere charmerende eller, hvad du nu har lyst til, at blive til.

Man starter ud med, at skulle vælge, om man vil være kødædende eller man vil være planteædende. Det afgør så, hvad du starter med at spise, som nyudklækket organisme. Når man kommer på land kan man så afgøre, om man vil være krigerisk, voldelig og udslette enhver art man kommer i nærheden af, eller om man vil være venlig, social og have mange venner, blandt de andre skabninger. Disse valg får meget stor indflydelse på ens videre spil, så sørg for at handle, med omtanke.

Cellestadiet

Cellestadiet er meget simpelt. Du er en lille organisme, som fiser rundt, og spiser andre organismer – Eller planter, hvis det er den sti du har valgt.
Når du spiser, indsamler du DNA point, som du så senere bruger til, at udvikle nye dele på dit væsen. Det kan være du vil have ekstra arme eller ben eller bare vil have en mund mere eller måske vil sørge for, at dit væsen bliver bedre til bestemte færdigheder. Men alt dette kommer senere. Til at starte med gælder det bare om at holde sig i live og undgå at blive ædt.

Du går i land

For første gang går du i land med dit væsen. Du har efter cellefasen fået mulighed for, at putte ben på dit væsen, og du kan nu gå, kravle eller hoppe rundt på land. Dette kan du gøre løbende ved, at udføre et parringskald og på denne måde gøre klar til næste generation af dit væsen. Hvis du ikke gider bruge tid på, at lave nye, forbedrede generationer, så kommer man alligevel til skærmen med skaberværktøjerne, når du skifter fase. Så det er heldigvis ikke noget, man bare glemmer. Verden er ny, og skal udforskes. Du lærer om, hvordan du jager, spiser, er social, udvikler dig, samt interagere med andre væsner. Din hjerne begynder også for alvor at udvikle sig i denne fase.

I hver fase er der forskellige trin på evolutionens stige, som skal opnås, før du kan gå videre til næste fase. I denne, første fase på land, handler det om, at udvikle sin hjerne. Dette gøres ved, at man kommer i kontakt med andre racer, og derigennem enten udrydder dem eller bliver venner med dem. Det kan alt sammen ses i en oversigt, hvor man får en mulighed for at se, hvad man egentligt kan og skal gøre, før din hjerne udvikler sig til næste trin. Denne fase er der, hvor spillet virkelig starter med, at blive spændende. Det at gå rundt med sit væsen, og se andre væsner er ret fascinerende.


At socialisere eller udslette alle omkring dig

Man har flere muligheder, når man går i land. Man kan vælge, at være den venlige type, som alle andre racer kan lide, eller man kan vælge at være den der jager og ødelægger alle andre. Som tidligere skrevet, får ens opførsel stor indflydelse på, hvordan fremtiden kommer til at se ud, så man skal afgøre med sig selv, hvordan man vil ses af sine medracer i fremtiden.

At socialisere

Man socialiserer med andre væsner ved, at gå hen til dem, mens man har valgt sine socialiseringsværktøjer. Når man så finder nogle væsner, som man vil socialisere med, så går man hen og trykker på dem. Derefter begynder det så med, at man skal udføre en række forskellige handlinger i form af dans, charme, sang eller posering. Det er ikke sådan at man skal sidde og trykke to skridt frem og et tilbage, men derimod skal man trykke på tallene 1 til 4 alt efter, hvad den anden art gør. Og man skal kun trykke én gang, så det er ikke noget, som tager en masse tid.

Dog er det ikke bare sådan lige til. Man har forskellig indflydelse på de forskellige arter, og det er ikke alle, at ens charme, sang, dans og posering virker over for. Man skal gøre det samme, som dem, men det betyder ikke, at man automatisk bliver venner med dem. Nogle arter er nemlig mere modtagelige, end andre, og man har kun x antal forsøg per gang til, at blive venner med dem. Selvfølgelig kan man så bare starte forfra på, at socialisere dem, men det kan være alt lige fra to til seks klik. Her vil man også se et barometer, som skal nå sammen med deres ende. Hvis ikke dette sker, så falder det hele til jorden, og man må starte forfra. Det er ikke altid en lige nem sag, at være den gode, men det giver bonus i form af DNA point, hvis man gør det. Man vil øverst i venste hjørne se en lille boks, hvor man kan se, hvor mange væsner man mangler at imponere i denne art, før man får sin bonus i form af DNA point, som man bruger til at udvikle sig med.
Samtidig kan man så vælge, at socialisere med Alpha-dyret (eller dyrene) i flokken, da det også giver dig nye ting, at sætte på dit væsen, når du udvikler det. Det kan være alt lige fra nye ben til nye hænder eller muligheder for mere helbred.

At smadre og udslette

Ja det siger jo lidt sig selv. Vælger man denne vil boksen, i øverste, venstre hjørne, have information om, hvor mange væsner af denne art du mangler at slå ihjel, før du får dine bonus DNA point. Også her får man ekstra ting til ens evolutionære udvikling, hvis man angriber Alpha-dyret / dyrene. Her er ingen barometere der skal fyldes af indtryk, men her skal du bare fokusere på de andres energi, og sørge for at de dør. Når de er døde kan du så spise af dem, og på den måde genvinde din egen energi, samt stille din sult. Stiller du ikke din sult så dør du.

Og ja man dør.

Heldigvis er det ikke sådan, at man så må starte helt forfra på cellestadiet. Nej man kommer bare tilbage til sin rede, og starter derfra igen. Så får du en påmindelse om, at du skal huske at vende tilbage til din rede, hvis du har for lidt energi. Så sidder man lidt og bander og svovler over, at man sgu ikke havde en chance for at vende tilbage, når der var tre modstandere, som åd én.

Man skal i denne fase også vandre videre igennem landskabet, da ens stamme fra tid til anden bryder op, og bevæger sig til en ny rede. Dette er en del af evolutionen, og man skal bare følge efter. De er der ikke til at følge med én, men man kan se et spor på sit minimap, som man bare skal følge, og kommer man derhen, så er man klar til, at være en anelse mere udviklet.

Stammefasen

Når man har fuldført den første del af landfasen, så bliver man til et stammefolk, med huse, ild osv. Nu handler det bare ikke længere om, at imponere andre racer, da din nu er den dominerende på planeten, og man har udviklet sig til en mere civiliseret race med hjerne og det hele.

I denne fase får man mulighed for blandt andet, at tæmme vilde dyr, som man så kan holde, som husdyr, og på denne måde skaffe sig mad, ved simpelthen at få æg fra dem. Dette er et godt supplement til, hvad man nu vælger at spise, men det løser ikke alle ens mad problemer. Man er nødt til, at have nogle fra sin race til enten at jage andre dyr eller også have dem til at samle frugter fra træerne i nærheden. Som i den tidligere fase, så dør ens væsner, hvis de ikke spiser. Det kan man heldigvis se, om de trænger til.

I denne fase er du færdig med at skaffe DNA point. Det eneste du skal tænke på nu, er at få mad, da det er dette du skal bruge til at udvikle dig i denne fase. Tiden er nu også inde til, at du skal interagere med de andre stammer i området. Dette kan du enten gøre ved, at imponere dem, give dem gaver, vise dem tryllerier, eller ved at slagte dem. Vælger man, at imponere dem, så er det ikke længere dans, som skal udføre. Denne gang handler det om musikinstrumenter, som man kan købe sig til. Man får løbende mulighed for, at købe flere forskellige bygninger, som hver især indeholder en af disse redskaber. En af bygningerne indeholder f.eks. flinteøkser, en anden indeholder brændende fakler, en anden indeholder spyd, en indeholder fiskeriudstyr, en indeholder samlekurve, og nogle indeholder hvert deres musikinstrument.

I takt med, at man enten udsletter eller allierer sig med de andre stammer, så udvikler man sin egen stamme, og når man er enten venner med dem alle sammen, venner med nogle og har udslettet resten, eller udslettet hver og en af dem, så kommer man videre til næste fase, som også er den sidste mulighed for, at få indflydelse på, hvordan ens væsens endelige udseende skal være.

Civilisationsfasen

Næstsidste fase. Din race er nu altdominerende på planeten, og har udviklet sig til byer over hele kloden. Men med flere byer, kommer der også flere problemer. Man er nemlig ikke venner med disse stammer, og derfor skal man nu til at handle.
Mad er ikke længere et problem. Nu er det krydderigejsere, som man skal koncentrere sig om. Disse er spredt over hele kloden, og det gælder om, at sætte sig på så mange, som muligt, da det er dem, som skal betale dine køretøjer, dit forsvar og senere lidt mere.

At blive herre over kloden

Der er ikke længere to, men derimod TRE måder, at vinde de andre byer over på din egen side.

Først og fremmest er der den militære metode, som jo handler om at skyde og ødelægge alt, så de til sidst overgiver sig, og bliver en del af din verden.

Den anden mulighed er, at man er lidt mere religiøs, og prøver at overbevise byen om, at din måde, at gøre tingene på, er den rigtige. Dette er en god metode, da du ikke mister alle bygninger, som du gør ved den militære del, hvor du så skal bruge en masse resurser på, at genopbygge den.

Sidst men ikke mindst er der nu den økonomiske metode. Dette gøres ved, at man etablerer handelsruter mellem byerne, og efter noget tid, vil man få mulighed for, at købe byerne. I denne er der heller intet, som bliver ødelagt, og det er jo altid rart.

Opbygning og design

Når man starter med at være herre over sin egen by har man næsten uendelige muligheder. Tiden er nemlig kommet til, at man kan/skal designe sine egne bygninger. Alt lige fra det rådhus, som byen starter med, til huse, fabrikker og underholdningssteder. Ud over det, så skal man også designe sine egne køretøjer, sine skibe, sine fly, og til sidst: sin UFO!

Man starter med, at designe et køretøj, som du så kan bruge til, at skaffe dig de forskellige krydderigejsere i området, og til at indtage de andre byer i planeten. Når du er herre over disse, så er det tid til, at bevæge sig ud på havet, og over til de andre kontinenter, hvor du kan indtage mindst én by fra vandet, og derfra rekognoscere dine tropper, og indtage resten af byerne. Du vil også få fly til, at forsvare dig, samt du har mulighed for, at bygge kanontårne på bymurene, til at forsvare den imod dine modstandere. Disse kanontårne vil også blive meget anvendelige i den sidste fase.

Denne fase kan gå meget hurtigt eller meget sløvt. Det handler meget om ens reaktionsevne, og hvor meget man ”rusher” de andre. Når du er herre over alle byerne på planeten går du videre til sidste fase.

Rumfasen

Sidste og endelige fase. Dog skal man ikke tro, at spillet nu bliver kedeligt. Dette er den eneste fase, som er så omfangsrig, at jeg har været nødt til, at tage screenshots af, da det næsten ikke er til at forstå, hvor stort det egentligt er. Jeg har ikke taget screenshots af noget vigtigt, samt jeg ikke har taget screenshots af de andre faser, for så kan den enkelte spiller selv få lov til, at udforske og blive imponeret af alle de ting, man kan.
Det er også i denne fase, at ens væremåde igennem evolutionen for alvor træder i kraft. Har man været voldelig, så vil man have sine fordele, men bestemt også sine ulemper. Det samme gælder, hvis du har været meget økonomisk eller hvis du har været meget religiøs.

Udforsk rummet

Nu er det endelig tid til at kigge ud i ens eget og andre tilstødende solsystemer. Man har nu muligheden for, at rejse interstellart, og kolonisere planeterne, så man kan få fat i krydderigejserne, og på denne måde tjene penge. Alt gøres nu op i Sporebucks, som er den møntfod der findes i galaksen. Man kan også indtage planeter, som endnu ikke har en atmosfære, og denne kan man skabe med værktøjer, som man får efter lidt tid. Man kan sagtens være på planeten, men man kan ikke gøre noget på den, før man har skabt en atmosfære, og en flora af liv og planter. Alle betingelser skal være opfyldt før man opfylder Terra-skalaens niveau 1, som er nødvendig for, at man kan bevæge sig rundt, og indsamle krydderierne.

Man skal forbedre forholdene i atmosfæren, og så skal man selv indsætte dyrearter, som der behøves. Disse kan man indsamle fra andre planeter, så du kan skabe en uendelig række af sammensætninger af planeter, hvilket er med til at gøre, hvert eneste spil unikt.

Og til sidst vil jeg sige, at man kan besøge ALLE planeter. Simpelthen ALLE. Undtagen de store gaskæmper, som f.eks. vores egen Jupiter.

Handel, krig og alliancer

Du vil efter kort tid støde på nye racer. Disse kan være venligtsindede, neutrale eller direkte onde, så pas på, hvor du bevæger sig hen. Man kan vælge at udføre missioner for forskellige racer, som ad den vej bliver gladere for dig, og giver dig nogle fordele. Handler du med dem, vil du med tiden få lov til, at købe det solsystem, som du har handlet med. Alliancer skabes selvfølgelig med venligtsindede racer, og disse kan være til meget stor nytte. Så brug det flittigt.

Som sagt skal man passe på med, hvor man bevæger sig hen. Bevæger du dig ind på en fjendtligtsindet races område, så kan du næsten konsekvent forvente krig. Det samme sker, hvis du indtager en planet, som de så kommer i tanker om, at de vil have, så angriber de dig indtil du bukker under.

Dine planeter kan desuden blive angrebet og plyndret af rumpirater, og når du får en advarsel om, at en af dine planeter er under angreb, så er det en rigtig god idé at komme af sted og hjælpe den. Hvis du ikke gør det, så vil du ret hurtigt se din planet falde i fjendens hænder. Ikke så meget rumpirater, da de bare plyndrer dig for værdier, men bliver du angrebet af en anden race, så skal du se at komme i gang med, at forsvare planeten. Kampen kan i starten ikke udkæmpes i rummet, men kun på planeten, så du skal flyve rundt, og skyde modstanderne ned til du enten har udslettet dem, eller til de flygter.

Spillet der aldrig kan afsluttes

Spillet er så uendeligt stort, at du aldrig vil nå at færdiggøre det. Jeg har p.t. omkring 100 solsystemer inden for min rækkevidde, og jeg har ikke en gang besøgt dem alle sammen. Dels fordi mange er fjendtlige, men også fordi det er så enormt.

At det er så enormt er også årsagen til, at jeg valgte at skrive dette review nu. Det er ikke et spil man nogensinde kan blive færdig med, hvilket mine screenshots nedenunder, også vil påvise.

Spillet er lidt Charles Darwin meets Black & White. Bare vildere. Du er herre over alt der sker med dit folk, som i B&W, men du er også herre over evolutionen. Inden spillet kom, sagde jeg til folk jeg kender, at det enten ville blive en KÆMPE fiasko eller en KÆMPE succes, og jeg mener selv, at det er blevet det sidstnævnte. Mulighederne i spillet er uendelige, og der er ingen bestemt sti du skal følge, og der er intet endeligt mål, som du kan stile efter.

Flere jeg har snakket med siger, at de synes man kommer utroligt hurtigt til rumfasen, men det er her jeg mener, at de har bygget spillet genialt op. Jeg tror nemlig, at de har opbygget spillets faser efter kompleksiteten i dem, og ikke bare for, at man hurtigt kan komme til at flyve rundt i verdensrummet. Ja det er fedt at flyve rundt, men det er i den grad også det sværeste. Bare fordi man kan flyve rundt og besætte andre planeter bliver det langt fra nemmere.

Hvis man har læst mit review af GTA IV, så vil man også se, at jeg i dette ikke har det fjerneste med, om grafikken. Og det er simpelthen fordi det ikke er det mest væsentlige i spillet. Men jeg kan da lige hurtigt nævne, at det er lidt sejt, når du kan se kometer flyve rundt om solen, du kan se asteroidebælter, og du kan se planeternes baner. Det er da bestemt noget der er rigtig fedt. Du kan også se solen, samt måner osv. fra den planet du er på. Bestemt en lækker detalje. Og det at man kan besøge faktisk alle planeter er jo helt ekstremt. Intet er jo nogensinde set lignende. Og da slet ikke i denne størrelsesorden.

Jeg er normalt en person, som gemmer alting i tre forskellige save games, inden jeg foretager mig det mindste. Men i Spore der GLEMMER jeg simpelthen at gemme. Det er alt for fascinerende.

Spillet er unikt, og revolutionerende, og derfor mener jeg også at det skal have topkarakter.
:5af5

Til sidst vil jeg sige, at screenshotsne er taget i Rumfasen, og det er taget fra det spil jeg kører på min bærbare, så grafikken er ikke helt i top. Desværre. Men jeg synes stadig man bliver fanget af det, uanset grafikken. Og selvom det ikke er toppen af poppen med de grafiske detaljer, så er det sådan spillet ser ud.

Herunder ses planeten, som jeg startede på. Jeg sidder i mit rumskib, og er klar til at komme videre.

Billede
Billede

Her er jeg zoomet ud fra planeten, og er nu i mit solsystem. Her kan man også se de andre planeter, fjerne solsystemer, og faktisk også en enkelt komet :)

Billede
Billede

Her fandt jeg et sted, hvor jeg kan vise, hvordan et solsystem ser ud, hvis man ikke er i det, uden at jeg ødelægger for meget for folk. Der kan desuden også ses handelsruter, som jeg har gang i, og områder, som fjenden kontrollerer.

Billede
Billede

Her er der zoomet lidt mere ud, som viser, hvor enormt et univers det er. Hver prik er et solsystem, og som det nok kan ses, så er der meget jeg endnu ikke har besøgt. Der, hvor der er streger, er systemer, som tilhører den enkelte farve, og det er igen noget jeg har opdaget, så jeg har ikke opdaget ret meget endnu.

Billede
Billede

Så lige som man tror man kan se det hele, så kan man zoome endnu længere ud! Nu er vi så langt ude, at det kun er de klareste stjerner, som kan ses lyse. Det er enormt, og du kan ikke rigtigt skelne de små systemer fra tingene længere.

Billede
Billede

Her ses årsagen til, at jeg betragter spillet, som et der ikke kan afsluttes. Det er så stort, at du ikke en gang kan se dig selv på kortet længere. Mulighederne er uendelige. Du kan besøge uendeligt meget, og jeg tror at man aldrig kan blive færdig med det.

Billede
Billede

Det var alt for denne gang. Jeg håber I har nydt til at læse det lige så meget, som jeg har nydt at skrive det til jer :)
Daffy^
Indlæg: 351
Tilmeldt: 15 jan 2003, 19:25
Kontakt:

Indlæg af Daffy^ »

Godt review - og jeg må også tilslutte mig som fan af dette spil...

Will Wright har bare en eller anden evne til at lave spil der fanger mig i en meget højere grad end de fleste andre spillegender...
Daffy
goafreak
Indlæg: 4590
Tilmeldt: 19 aug 2002, 19:42
Geografisk sted: Horse
Kontakt:

Indlæg af goafreak »

The Sims var noget lort imo.

Men Spore er nu ret hyggeligt - og pjattet uden at være for barnlig.
Jeg var færdig af grin når nogle af mine "vennetribes" kom med gaver og de kom løbende i gadedrengeløb og smed rosenblade på jorden.

Men ligefrem 5/5 ville jeg ikke give det. 4/5 er nok mere passende - spillet er sq for kort.
BØH
Brugeravatar
Lanz3
Indlæg: 317
Tilmeldt: 09 jun 2005, 12:29
Geografisk sted: Here, where else?

Indlæg af Lanz3 »

Super god anmeldelse.

Har efterhånden en del om det både fra højre og venstre og besluttede mig nu for at prøve det. Kan dog ikke helt hitte ud af hvordan jeg laver mig en flok? Anyone? ;)
Life is not measured by the number of breaths we take, but by the moments that take our breath away.
goafreak
Indlæg: 4590
Tilmeldt: 19 aug 2002, 19:42
Geografisk sted: Horse
Kontakt:

Indlæg af goafreak »

Du kan jo danse'n'shit foran dine med-creatures... det skal du gøre et par gange indtil de har en stor grøn smiley på sig.
BØH
bukkebrusen
Captain
Indlæg: 792
Tilmeldt: 31 dec 2006, 14:43

Indlæg af bukkebrusen »

Synes det er lamt man skal altid det samme for at blive venner med sine "aliens". Men det er nok bare os hardcore gamere der har det sådan, vi mangler udfordring. Synes det første stadie var det sjoveste, det var godt nok simpelt men lige i øjet. Det kunne godt ha' været længere og med andre udfordringer.

Sjovest at være agressiv og selvfølgelig en kødæder :)

Det er ikke et spil jeg gider spille mere efter første dag hvor jeg spillede det 10timers tid og ikke rørt det siden.

Det mangler som sagt flere udfordringer for os hardcore gamere, men fint nok review men får nu mere reviews fra IGN som stortset altid har min smag.
He who dies with honor is a dead man!
goafreak
Indlæg: 4590
Tilmeldt: 19 aug 2002, 19:42
Geografisk sted: Horse
Kontakt:

Indlæg af goafreak »

Hvorfor er der ikke en mulighed for at blive under vand?
BØH
dwr
Moderator
Indlæg: 2795
Tilmeldt: 22 apr 2002, 02:44

Indlæg af dwr »

Jeg synes det er et tyndt spil... Jeg har prøvet det og synes det er lidt for Sims-agtigt.
Sjovt at se, hvordan de har lavet nogle af tingene og hvordan man kan udvikle sig, men så slutter det også der.

Man kan jo nå til sidste stadie af spillet på 5-6 timer.

Det får 1 stjerne for nyskabelse og en halv stjerne for glæde ved at udvikle sig, som jeg synes er sjov. Og så ikke mere.
Vær lidt flinkere over for folk generelt og du får det bedre selv.
Smejs
Indlæg: 294
Tilmeldt: 26 apr 2002, 15:12

Indlæg af Smejs »

Synes spillet er godt lavet og jeg morede mig ganske godt indtil rumfasen...her kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at spille videre...synes det bliver meget kedeligt.

3/5 fra mig.
FrZ
Chart Attack VIP
Indlæg: 5644
Tilmeldt: 12 maj 2002, 05:18
Geografisk sted: 2200
Kontakt:

Indlæg af FrZ »

Tog lidt tid før jeg fangede, hvad der var folk blev forelskede i...

De uendelige antal mutationer man kan lave - det er godt nok imponerende så meget man kan ændre på sit lille uhyre - men der stopper legen også med at være sjov.

Har spillet det en 4 timer, og har nu lige gennemført stammedelen - er slf. en kødæder der kun kan slå ihjel - ingen charme, sang eller lign.

Men spillet er da godt nok kedeligt :S

½/5
- I hate it when people compare FrZ with God. I mean, he's great and all, but he's no FrZ.
dwr
Moderator
Indlæg: 2795
Tilmeldt: 22 apr 2002, 02:44

Indlæg af dwr »

FrZ skrev:Tog lidt tid før jeg fangede, hvad der var folk blev forelskede i...

De uendelige antal mutationer man kan lave - det er godt nok imponerende så meget man kan ændre på sit lille uhyre - men der stopper legen også med at være sjov.

Har spillet det en 4 timer, og har nu lige gennemført stammedelen - er slf. en kødæder der kun kan slå ihjel - ingen charme, sang eller lign.

Men spillet er da godt nok kedeligt :S

½/5
I lige mine ord.
Vær lidt flinkere over for folk generelt og du får det bedre selv.
PsyClone
Indlæg: 1765
Tilmeldt: 22 apr 2002, 09:28
Geografisk sted: Aalbizzle
Kontakt:

Indlæg af PsyClone »

WoW: Wotlk ftw \o/
Besvar